Irak20058

Nævnet meddelte i januar 2005 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Irak, født i 1985, indrejst i oktober 2000 som familiesammenført. Søgt om asyl i juli 2003. Sagen blev behandlet sammen med ansøgerens moders sag. Flygtningenævnet udtalte, at nævnet i det væsentlige kunne lægge ansøgerens forklaring til grund. Det fremgår af ansøgerens moders asylsag, at moderen har levet i et arrangeret ægteskab med en voldelig ægtefælle. Moderen har forsøgt at komme ud af ægteskabet to gange i Irak ved skilsmisse i henholdsvis 1994 og 1997, men blev af sin familie begge gange presset til at vende tilbage til sin ægtefælle. Under opholdet i Danmark forlod moderen i januar 2003 på grund af vold sin ægtefælle og flyttede på krisecenter, og hun er i december 2004 ved dom blevet skilt fra ægtefællen i medfør af ægteskabslovens § 34. Moderen har efter ægtefællens repatriering til Irak i juli 2003 modtaget trusler på livet fra såvel ægtefællen som familiemedlemmer i Irak Forud for ansøgerens udrejse af Irak i 2000 blev der afholdt en forlovelsesfest mellem ansøgeren og hendes fætter med henblik på at opfylde en tidligere indgået aftale mellem familierne om ægteskab. Under besøg i Irak i 2001 lykkedes det ansøgeren med hjælp fra sin mor at modstå familiernes pres om indgåelse af ægteskab mellem ansøgeren og hendes fætter, således at indgåelsen af ægteskabet blev udskudt. Ansøgeren har her i landet haft en kæreste siden 2002, med hvem hun i juli 2004 indgik ægteskab med moderens accept. Ansøgerens far blev først bekendt med forholdet efter hans repatriering i 2003. Faderen og familierne har ikke accepteret ægteskabet under henvisning til bryllupsaftalen. Såvel faderen som fætteren og andre familiemedlemmer har gentagne gange telefonisk fremsat trusler på livet over for ansøgeren og hendes mor, idet de finder, at ansøgeren og hendes mor har vanæret familierne. Efter en samlet vurdering af det således anførte om ansøgerens og ansøgerens mors forhold sammenholdt med, at familierne tilhører en shiamuslimsk fundamentalistisk trosretning, fandt Flygtningenævnet, at ansøgerens frygt for overgreb ved en tilbagevenden var så velbegrundet, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak ville være i en reel risiko for at blive udsat for forhold af en sådan karakter, at ansøgeren havde krav på opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det indgik i Flygtningenævnets vurdering, at ansøgeren under de foreliggende omstændigheder, herunder at ansøgeren er kvinde, samt til hendes modsætningsforhold til hendes egen og fætterens familie, ikke kan antages under de nuværende forhold i Irak at ville have mulighed for at kunne opnå myndighedernes beskyttelse. Irak/2005/8