Flygtningenævnet stadfæstede i januar 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende mandlig statsborger fra Irak, født i 1983. Indrejst i juni 2000. Udlændingestyrelsen havde tidligere truffet afgørelse i sagen, som efterfølgende var blevet stadfæstet i Flygtningenævnet. Det fremgik af disse afgørelser, at vurderingen af ansøgerens risiko for forfølgelse alene var foretaget i forhold til den daværende sikkerhedszone i Nordirak som internt flugtalternativ. I juni 2004 besluttede Flygtningenævnet at genoptage og hjemvise sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. I september 2004 afslog Udlændingestyrelsen på ny at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren til støtte for sin asylansøgning på nuværende tidspunkt navnlig havde gjort gældende, at han var i risiko for asylbegrundende forfølgelse fra den af ham omtalte organisation, IMIK, og fra en navngiven persons familie, der efterstræber ham i anledning af, at personen skulle være blevet dræbt som følge af, at ansøgeren skulle have angivet til PUK, at denne person var tilknyttet IMIK. Ansøgeren havde i denne forbindelse oplyst, at hans forældre og fem søskende var blevet dræbt ved et bombeattentat eller lignende, hvilket ansøgeren løbende havde været mere eller mindre bekendt med via sin faster, der bor i Sverige, men som ansøgeren først har fået endeligt bekræftet via en meddelelse fra marts 2001 mellem to politimyndigheder i Irak, som ansøgeren fremlagde til sagen. Flygtningenævnet fandt ikke at kunne lægge oplysningerne om ansøgerens families død til grund for sagen. Flygtningenævnet lagde i denne forbindelse vægt på, at det dokument, som ansøgeren fremlagde til sagen var cirka fire år gammelt, men først var fremkommet kort tid før nævnsbehandlingen. Flygtningenævnet kunne ikke lægge til grund for sagen, at dokumentet skulle være blevet telefaxet fra Irak til fasteren i Sverige, som herefter skulle have telefaxet det til ansøgerens opholdssted i Danmark, idet dokumentet fremstår uden nogen form for telefaxnumre eller lignende. Flygtningenævnet fandt, at de af ansøgeren omtalte mulige konflikter med den navngivne persons familie grundlæggende måtte anses for privatretlige og derfor i sig selv ikke er asylbegrundende. For så vidt angår ansøgerens mulige konflikter med IMIK, lagde nævnet dels vægt på, at disse konflikter ikke blev anset for asylbegrundende ved nævnets afgørelse i april 2001, og dels, at det efter de foreliggende baggrundsoplysninger måtte antages, at IMIK som organisation kun øver en meget begrænset indflydelse på afgrænsede steder i det nordøstlige Irak. Ansøgeren kunne derfor henvises til at tage ophold andre steder i Irak, herunder i den centrale eller sydlige del af Irak. Flygtningenævnet fandt derfor ikke, at ansøgeren opfyldte betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, som affattet forud for lov nr. 365. af 6. juni 2002. Irak/2005/7
