Nævnet stadfæstede i januar 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak, født 1983. Indrejst i marts 2004. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren som asylmotiv havde henvist til, at han frygtede at blive udsat for hævnaktioner fra en anden klan på grund af en fætters drab på et medlem af den anden klan. Ansøgerens klan bestod efter det oplyste af 700 familier. Flygtningenævnet kunne ikke lægge til grund, at ansøgeren havde et modsætningsforhold til sin egen klan, da ansøgeren ikke tidligere havde forklaret herom. Ansøgeren havde ikke forklaret om episoder eller henvendelser fra den anden klan, der viste, at han konkret var efterstræbt. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger ville konflikter mellem medlemmer af to klaner normalt kunne løses ved forhandling mellem de involverede klaner. Dette gjaldt også drab. Flygtningenævnet fandt herefter ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak ville være i risiko for asylbegrundende overgreb på grund af klankonflikten. Da de generelle forhold i Irak heller ikke i sig selv kunne anses for asylbegrundende, opfyldte ansøgeren ikke betingelserne for at få meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Irak/2005/6
