Irak20055

Nævnet stadfæstede i januar 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak, født 1970, samt tre børn. Indrejst i september 2002. Ansøgt om asyl i juni 2003. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er etnisk assyrer og kristen, født og opvokset i Bagdad. Hun har aldrig været politisk aktiv. Flygtningenævnet fandt, at de konflikter, som ansøgeren påberåbte sig ved indrejsen i forhold til det tidligere styre i Irak, og som ligger langt tilbage i tid, ikke på nuværende tidspunkt kan tillægges asylretlig betydning. Ansøgeren påberåbte sig for nævnet, at hun er kvinde og kristen, at hun har opholdt sig i USA med sine børn, som i dag blandt andet taler engelsk, samt til, at ægtefællen konverterede til kristendommen i 1988. Ægtefællen og børnene har nu antaget kristne navne. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren, der er kristen assyrer, havde sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse på grund af sin kristne tro. Flygtningenævnet fandt, at den generelle situation, herunder for kristne, i Irak – om end vanskelig – ikke i sig selv kan begrunde opholdstilladelse. Flygtningenævnet henviste i den forbindelse til baggrundsoplysningerne, herunder særligt fact-finding rapport vedrørende Joint British-Danish Fact Finding Mission to Baghdad and Amman on Conditions in Iraq, udgivet i november 2004, punkt 5.1 til 5.12, der omtaler forholdene for kristne i Irak. Flygtningenævnet bemærkede, at bombeangrebene mod kristne kirker i Irak, foretaget af ukendte gerningsmænd, ikke kunne begrunde en ændret vurdering. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at angrebene efter de foreliggende oplysninger i lighed med en række andre bombeattentater og skyderier m.v. må anses for et led i den generelt ustabile situation i Irak. Flygtningenævnet bemærkede, at det fremgår af ægtefællens sag, at han er shia-muslim. Uanset om han måtte have konverteret til kristendommen før eller efter indrejsen i Danmark, fandtes dette forhold ikke at kunne begrunde asyl for ansøgeren. Det bemærkedes, at der efter ansøgerens forklaring ikke havde været grundlag for at antage, at de forud for udrejsen af Irak havde været udsat for repressalier som følge af deres religiøse forhold. Flygtningenævnet bemærkede, at der efter baggrundsoplysningerne ikke er grundlag for at antage, at tilbagevendende irakere generelt er i større fare for at blive udsat for overgreb end andre irakere. Nævnet kunne derfor ikke tillægge det selvstændig betydning, at ansøgeren og hendes børn i knap tre år har haft ophold som flygtninge i USA inden indrejsen i Danmark. Nævnet fandt ikke, at de generelt usikre forhold i Irak, herunder for kvinder, i sig selv kan anses for asylbegrundende. Flygtningenævnet fandt på denne baggrund, at ansøgeren ikke havde sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Der var heller ikke grundlag for, ud fra et synspunkt om subjektiv frygt, at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter denne bestemmelse. Flygtningenævnet fandt endvidere ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden vil være i en reel risiko for at blive udsat for forhold, der indebærer, at hun har krav på beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Irak/2005/5