Nævnet stadfæstede i november 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandligstatsborger fra Irak, født 1983. Indrejst i november 2004. Flygtningenævnet udtalte, ansøgeren som asylmotiv havde angivet, at han frygtede at blive dræbt af familien til en pige, som han angiveligt havde gjort gravid, og som efterfølgende skulle være blevet dræbt af familien. Flygtningenævnet bemærkede, at ansøgeren havde afgivet skiftende forklaringer om væsentlige punkter i det angivne asylmotiv. Ansøgeren havde ved indrejsen i Danmark til politiet forklaret, at han var blevet kæreste med pigen for tre år siden, hvilket han også havde anført i asylskemaet. Til samtalen med Udlændingestyrelsen havde ansøgeren forklaret, at forholdet til pigen blev indledt i 1997, da han fik lavet en tatovering med pigens navn på underarmen. Over for den beskikkede advokat havde ansøgeren ifølge det skriftlige indlæg forklaret, at han kun var gode venner med pigen i de første år og først tre år forud for udrejsen blev kæreste med hende. Vedrørende det angivne drab på pigen havde ansøgeren under samtalen med Udlændingestyrelsen forklaret, at han fik oplysningen herom, da han kontaktede pigens forældre fra Nordirak. Senere under samtalen forklarede ansøgeren, at han først fik oplysningen, da han var kommet til Europa. Over for den beskikkede advokat havde ansøgeren ifølge det skriftlige indlæg forklaret, at han fik oplysningen nogle få dage før han forlod Irak. Under nævnsmødet havde ansøgeren først sagt, at han ikke kunne huske, hvor han var, da han fik oplysningen. Senere havde han forklaret, at han var i Tyrkiet, da han fik oplysningen. Flygtningenævnet bemærkede endvidere, at ansøgerens forklaring på flere andre punkter forekom konstrueret og usandsynlig, herunder forklaringen om hvorledes han fik lavet tatoveringen på armen og forklaringen om, at han i syv år kunne holde den skjult for stort set hele familien. På den baggrund kunne Flygtningenævnet ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Det forhold, at ansøgeren er yezidi, kunne ikke i sig selv anses for asylbegrundende. Irak/2005/36