Nævnet stadfæstede i oktober 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak, født 1943. Indrejst i juli 2004. Flygtningenævnet udtalte, at nævnet i det væsentlige kunne lægge ansøgerens forklaring til grund, herunder at han i 1991 havde været fængslet i Kuwait og efter udvisningen til Irak sammen med sin familie blev fængslet af de irakiske myndigheder, og at ansøgeren efterfølgende flere gange havde været opsøgt og tilbageholdt af de irakiske myndigheder indtil udrejsen i 1999, idet myndighederne mistænkte ansøgeren for at have samarbejdet med det kuwaitiske styre. Disse konflikter havde alle været med det tidligere styre, og ansøgeren havde ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak risikerede forfølgelse fra det nuværende styre, heller ikke på grund af hans tidligere lange ophold i Kuwait. Ansøgeren opfyldte derfor ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det blev videre bemærket, at ansøgerne ikke kunne opnå konsekvensstatus på grundlag af sin ægtefælles opholdstilladelse, da ægtefællen ikke på nuværende tidspunkt opfyldte betingelserne for at få asyl, og da ansøgerne er indrejst cirka tre år efter ægtefællen. Irak/2005/32
