Nævnet stadfæstede i juni 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak, født 1980. Indrejst i september 2004. Flygtningenævnet kunne lægge til grund, at ansøgeren har været udsat for en vis overvågning og chikane fra forskellige personers side som følge af, at ansøgerens moder i 2000 havde påtaget sig at føre en sag mod én af Udai Husseins livvagter. Flygtningenævnet bemærkede, at der dog ikke – uanset chikanerierne og overvågningen – var sket overgreb mod ansøgeren, mens hun opholdt sig i Irak. Efter udrejsen af Irak opholdt ansøgeren sig – efter et kort ophold i Jordan – i Syrien frem til udrejsen i september 2004. Ansøgeren har fremlagt et trusselsbrev, som hun og søsteren angiveligt har modtaget i Syrien i august 2004, og som efter deres opfattelse hidrører fra den klan, som chikanerede dem i Irak. Flygtningenævnet bemærkede hertil, at det ikke forekommer sandsynligt, at ansøgeren og hendes søster – efter det tidligere styres fald i Irak, og efter at ansøgeren havde opholdt sig i Syrien i tre år – skulle være i søgelyset på grund af en sag, som moderen havde påtaget sig cirka fire år tidligere, og som moderen opgav ved sin udrejse i 2000. Flygtningenævnet kunne derfor ikke tillægge det fremlagte trusselsbrev nogen vægt. Den chikane og overvågning, som ansøgeren har været udsat for i Irak under det tidligere styre, kunne ikke nu føre til asyl, og nævnet kunne som anført ikke tillægge det i Syrien modtagne trusselsbrev betydning. Det forhold, at ansøgeren er kristen og uden netværk i Irak, kan efter de foreliggende baggrundsoplysninger og efter nævnets praksis ikke i sig selv anses for asylbegrundende, hvorfor ansøgeren ikke opfylder betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt heller ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for at blive udsat for forhold, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det bemærkedes herved, at ansøgeren er bedømt efter de nugældende regler, idet det forhold, at ansøgeren i februar 2002 fra Damaskus havde indgivet ansøgning om asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001, ikke kunne føre til, at asylsagen skulle behandles efter de regler, der gjaldt forud for juli 2002. Irak/2005/27
