Nævnet stadfæstede i juni 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Irak, født 1957 (M) og 1959 (K), samt et barn. Indrejst september 2001. I september 2002 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgerne afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Den 20. marts 2003 besluttede Flygtningenævnet på baggrund af forholdene i Irak at stille behandlingen af sager vedrørende statsborgere i bero. Den 28. oktober 2003 besluttede Flygtningenævnets koordinationsudvalg at ophæve den generelle berostillelse af asylsager vedrørende irakiske statsborgere og at genoptage sagsbehandlingen. I juni 2004 udsatte Flygtningenævnet sagen på grund af tolkeproblemer under nævnsmødet. Ligeledes i juni 2004 tilbagesendte Flygtningenævnet sagsakterne i Udlændingestyrelsen med henblik på udskillelse af ansøgernes to ældste børn. I marts 2005 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgernes to ældste børn afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, og styrelsen fremsendte samtidig akterne i ansøgernes sag til Flygtningenævnet. Familiens sager er herefter behandlet samlet i nævnet. Det fremgår af sagen, at den mandlige ansøger fra 1971 til 1976 uddelte løbesedler for en hemmelig turkmensk bevægelse i Kirkuk. I 1991 blev den mandlige ansøger aktiv for Det Turkmenske Nationalparti. Fra 1991 til 1995 overvågede den mandlige ansøger for partiet en person, som senere fik en højtstående stilling inden for Saddam Husseins styre. To måneder efter Saddam Husseins styres fald blev personen fundet dræbt. I 1991-92 blev den mandlige ansøger tilbageholdt i tre måneder. Under tilbageholdelsen blev han udsat for fysiske overgreb. Han blev anklaget for at være tilknyttet Det Turkmenske Nationalparti, men blev løsladt på grund af mangel på beviser. I 1995-96 underviste den mandlige ansøger unge mennesker, som han forsøgte at overtale til at tjene turkmenernes sag. I august 2001 udrejste den mandlige ansøger efter at have fået at vide af en nabo, at myndighederne eftersøgte ham på ny, og at det var meget alvorligt. Flygtningenævnet udtalte, at nævnet ikke fandt grundlag for at tilsidesætte ansøgernes forklaring. Den mandlige ansøgers forhold, herunder hans medlemskab af Det Turkmenske Nationalparti og aktiviteter for dette parti, ikke kunne anses for asylbegrundende efter Saddam Husseins styres fald. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at hans aktiviteter ikke kunne anses for at have bragt ham i et modsætningsforhold til de nuværende magthavere eller andre grupperinger i Irak. Den kvindelige ansøger fandtes ikke at have et selvstændigt asylgrundlag. Flygtningenævnet fandt ikke, at de generelle forhold for turkmenere i Irak i sig selv kunne anses for asylbegrundende. Flygtningenævnet fandt endvidere ikke, at ansøgernes subjektive frygt for at vende tilbage til Irak byggede på sådanne objektive forhold, at frygten kunne anses for velbegrundet. Irak/2005/24
