Nævnet stadfæstede i juni 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak, født 1955, samt to børn. Indrejst i september 2000. Udlændingestyrelsen havde tidligere truffet afgørelse i sagen, som efterfølgende var blevet stadfæstet i Flygtningenævnet. Det fremgik af disse afgørelser, at vurderingen af ansøgerens risiko for forfølgelse alene var foretaget i forhold til den daværende sikkerhedszone i Nordirak som internt flugtalternativ. I juni 2004 besluttede Flygtningenævnet at genoptage og hjemvise sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. I oktober 2004 afslog Udlændingestyrelsen på ny at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet udtalte, at nævnet ved sin oprindelige beslutning i december 2001 lagde Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren var født og opvokset i Nordirak, hvor hun også havde boet i en længere periode forud for udrejsen. Nævnet fandt, at uanset om det blev lagt til grund, at ansøgerens ægtefælle var blevet sat i forbindelse med nogle jøders besøg i Nordirak, var der ikke grundlag for at antage, at ansøgeren ved at tage ophold i Nordirak ville risikere en asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren efter det angivne besøg af jøder havde boet i Nordirak siden slutningen af 1997 uden at have været udsat for konkrete problemer af nogen art. Flygtningenævnet fandt ikke at der ikke var fremkommet nye oplysninger, der gav grundlag for en ændret vurdering i forhold til nævnets afgørelse af december 2001. Flygtningenævnet lagde herved endvidere vægt på, at Saddam Husseins styre ikke længere var ved magten i Irak. Flygtningenævnet bemærkede yderligere, at ansøgerens svigerforældre i hele perioden, og også efter ansøgerens udrejse, havde boet i Nordirak uden at være udsat for konkrete problemer, uanset ansøgerens svigerfader var den, der havde kontakten til de pågældende jøder. Ansøgerens svigerfader var efter det oplyste død af naturlige årsager for cirka to år siden. Svigermoderen boede fortsat i Nordirak. Flygtningenævnet fandt ikke, at svigermoderens advarsel for cirka et halvt år siden mod, at familien vendte tilbage til Irak, var af et så konkret indhold, at det kunne give anledning til en ændret vurdering. De generelt vanskelige forhold i Irak kunne ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet fandt hefter ikke, at ansøgeren forud for udrejsen havde været udsat for en konkret og individuel forfølgelse eller vil være i risiko herfor ved en tilbagevenden til Irak. Ansøgeren opfyldte således ikke betingelserne i udlændingelovens § 7, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001. Irak/2005/23
