Irak200518

Nævnet stadfæstede i april 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak, født i 1971. Indrejst i april 2001. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er kristen keldaner fra Bagdad. Ansøgeren havde som væsentligste asylmotiv oprindelig henvist til, at hun og familien havde været chikaneret af familiemedlemmer til Saddam Hussein. Efter Saddam Husseins fald havde hun blandt andet henvist til, at hun frygtede forfølgelse fra muslimerne på grund af sin religion, ligesom hun havde henvist til de generelt utrygge forhold i Irak – særligt for enlige kvinder – og at hun som følge heraf tillige nærede en subjektiv frygt for at skulle vende alene tilbage til Irak. Ansøgeren havde endelig henvist til, at hendes ægtefælle har asyl i Danmark. Da Saddam Hussein ikke længere var ved magten, kunne det ikke antages, at ansøgeren var i nogen asylrelevant risiko for forfølgelse fra Saddam-styrets folk ved sin tilbagevenden til Irak. Efter Saddam-styrets fald var der sket en forværring i forholdene mellem de religiøse grupper, ligesom der havde været bombeangreb mod blandt andet kristne kirker. Det var dog ikke Flygtningenævnets vurdering, at der var tale om en sådan forværring af forholdene for kristne irakere, at ansøgeren alene ud fra de generelle forhold for kristne opfyldte betingelserne for at få asyl. Ansøgeren havde endvidere ikke angivet sådanne konkrete omstændigheder, at hun som følge af sin religiøse overbevisning var i asylrelevant risiko ved en tilbagevenden til Irak. Det forhold, at ansøgeren som enlig kvinde skulle vende tilbage til Irak, kunne heller ikke medføre asyl. Ansøgeren havde således før sin udrejse sin mor, bror og søster i Irak, og den omstændighed, at hun ikke det seneste år havde haft kontakt til familien i Irak, kunne ikke føre til noget andet resultat. Da den subjektive frygt, som ansøgeren angav at nære ved at skulle vende tilbage til Irak, ikke var underbygget i objektive forhold, kunne dette heller ikke medføre asyl. Ansøgeren var først blevet gift efter at være kommet til Danmark. Der var derfor ikke grundlag for at foretage en vurdering af ansøgerens asylsag efter praksis om konsekvensstatus. Den omstændighed, at ansøgeren – såfremt hun ikke opfylder betingelserne for at få opholdstilladelse efter reglerne om familiesammenføring – herefter skulle rejse alene tilbage til Irak, hvis ægtefællen ikke ville følge hende, kunne ikke føre til nogen anden vurdering i relation til asylsagen, ligesom dette ikke var til hinder for en udsendelse, jf. udlændingelovens § 32 a, jf. § 31. Irak/2005/18