Nævnet stadfæstede i marts 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak, født 1948. Indrejst i september 2003. Ansøgeren havde som asylmotiv blandt andet henvist til en konflikt mellem hans stamme og en anden stamme om et jordstykke. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren først på nævnsmødet havde oplyst om, at der efter drabet på familieoverhovedet i juni 2003 var blevet rettet henvendelse til politiet med anmeldelse om drabet og konflikten om et jordstykke på tre kvadratkilometer. Politiet tilkendegav, at man var ude af stand til at gribe ind overfor kriminelle bander. Nævnet fandt, at den sene fremkomst af denne oplysning gav nogen tvivl om, i hvilket omfang ansøgerens øvrige forklaring kunne lægges til grund. Nævnet lagde efter en vurdering af ansøgerens forklaring vægt på, at ansøgeren ikke havde været politisk aktiv eller forud for 2003 i øvrigt havde konflikter med irakiske myndigheder eller politiske eller familiemæssige grupperinger. Ansøgeren havde forklaret, at konflikten opstod, fordi myndighederne var svækket efter Saddam Husseins fald, hvorefter Shoraifat-stammen gjorde krav på jordstykket. I konflikten blev såvel et familieoverhoved fra ansøgerens stamme samt to andre personer fra Shoraifat-stammen dræbt. Ansøgeren udrejste, fordi der var blevet fremsat konkrete trusler mod ham og tre andre familieoverhoveder. Hans hustru og børn udrejste efterfølgende til Syrien, idet der var fremsat trusler mod hans sønner grundet ansøgerens udrejse. Selvom ansøgeren havde forklaret, at der var blevet foretaget forgæves mæglingsforsøg mellem ansøgerens stamme, Badri-stammen, og Shoraifat-stammen, tillagde nævnet det vægt, at det af blandt andet notat af 20. januar 2005 vedrørende tribalisme i Irak samt af Fact Finding missionen til Baghdad og Amman af september 2004 fremgår, at der er et udbredt konfliktløsningssystem mellem stammer over hele Irak, ikke mindst i det sydlige Irak, hvor selv alvorlige konflikter kan løses. Under henvisning hertil og idet nævnet lagde vægt på, at ansøgeren ikke kunne anses for at have indtaget nogen særlig aktiv rolle i konflikten eller fremstået som en særlig eksponeret person, hvorved bemærkes, at ansøgeren havde dyrket det omhandlede jordstykke sammen med andre familier men i øvrigt oplyst, at han havde været beskæftiget som chauffør indtil udrejsen af Irak, fandt nævnet ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak kunne anses for at risikere forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller tortur eller umenneskelig behandling efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Det indgik i vurderingen, at den sene forklaring om anmeldelsen til politiet havde skabt en vis tvivl for nævnet om, hvorvidt ansøgeren havde været udsat for konkrete trusler, som af ham forklaret. Det blev endvidere tillagt betydning, at ansøgeren efter baggrundsoplysningerne kunne rejse frit i Irak, og at han ikke ved en tilbagevenden kunne anses for at være i særlig risiko i forhold til andre irakere. Nævnet havde vurderet ansøgerens situation i lyset af de vanskelige men generelle vilkår i Irak og havde herunder anset konflikten om jordstykket som præget mere af den vanskelige, men generelle situation i Irak end udtryk for en konkret efterstræbelse af eller risiko for ansøgeren. Nævnet fandt ikke, at en udsendelse måtte anses for stridende mod EMRK art. 3, som anført af den beskikkede advokat. Irak/2005/17
