Koens og aeresrelateret forfoelgelse - Anden forfoelgelse
Privatretlig forhold
Nævnet stadfæstede i marts 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak, født 1974. Indrejst i oktober 2003. Flygtningenævnet udtalte, at det tillagdes vægt, at ansøgeren indgik ægteskabet i juli 2001 med sin herboende ægtefælle med sin broders accept. Ansøgerens broder fulgte hende endvidere til den tyrkiske grænse ved den legale udrejse til Tyrkiet i april 2002. Ansøgeren havde forklaret, at hun over for broderen tilkendegav, at hun havde fået midlertidig opholdstilladelse i Tyrkiet med henblik på familiesammenføring, selvom hendes opholdstilladelse i Tyrkiet udløb, og at hun først to til tre måneder efter indrejsen i Danmark, der fandt sted i oktober 2003, oplyste broderen om, at hun var indrejst illegalt og nu opholdt sig hos sin ægtefælle i Danmark. Ansøgeren havde tilkendegivet, at hendes frygt for tilbagevenden skyldes, at hendes broder, der efter forældrenes død var bestemmende, havde truet hende på livet, fordi han fandt det krænkende, at hun var rejst illegalt til Danmark. Ansøgeren havde oplyst, at hun alene havde haft telefonisk kontakt med sin broder en gang i 2003, men at hun fra en veninde havde fået oplysninger om, at broderen truer hende. Hendes herboende ægtefælle havde familie, herunder brødre, i Mosul. Ægtefællen var ansøgerens fjerne familie. Efter en vurdering af ansøgerens forklaring og det oplyste om hændelsesforløbet, fandt nævnet ikke, at realiteten bag ansøgerens broders trusler fremstod bestyrket. Nævnet lagde herved bl.a. vægt på broderens accept af ægteskabet og hjælp til udrejsen. Selvom de generelle forhold i Irak, navnlig for enlige kvinder, var vanskelige, tillagde nævnet det betydning, at ansøgerens svigerfamilie, herunder brødre, bor i Mosul. Det indgik videre i nævnets vurdering, at det blandt andet af Fact Finding mission fra september 2004 er oplyst, at der er nogen organisering af beskyttende opholdssteder for kvinder, herunder i Arbil, hvor ansøgerens broder boede. Samlet fandt nævnet herefter ikke, at det kunne antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller tortur eller umenneskelig behandling efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Irak/2005/16
