Nævnet stadfæstede i februar 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak, født 1984. Indrejst i juni 2004. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren navnlig havde gjort gældende, at han i perioden fra oktober 2002 til marts 2003 havde været medlem af Fidayeen Saddam, hvorunder han havde deltaget i våbentræning m.m., haft vagttjeneste m.m. og deltaget i anholdelser, herunder anholdelse af en officer. Efter marts 2004 var han blevet opsøgt gentagne gange af en kaptajn og en løjtnant, som havde opfordret/truet ham til at lade sig hverve til væbnet modstand mod den udenlandske tilstedeværelse i landet samt mod de nuværende irakiske myndigheder. De samme personer havde efter ansøgerens udrejse opsøgt hans familie og havde, efter hvad ansøgerens moder havde fortalt ham, foretaget overgreb mod hans moder og hans lillesøster, hvorefter hele hans familie vistnok var udrejst af landet. Flygtningenævnet fandt, at hans forklaringer, selvom de i det væsentlige kunne anses for troværdige, dog bar præg af en vis udbygning. Til samtalen med Udlændingestyrelsen havde han således alene forklaret, at han skulle have deltaget i anholdelsen af én officer, mens han var medlem af Fidayeen Saddam, hvorimod han til advokatindlægget og under nævnsmødet havde talt om, at han havde deltaget i adskillige anholdelser. Ansøgeren havde angivet, at han dels frygtede repressalier fra den nuværende modstandsgruppe baseret på tidligere medlemmer af Fidayeen Saddam og dels frygtede grove repressalier fra de personer, han havde været med til at anholde, hvis han vendte tilbage til sit hjemområde. Uanset at ansøgerens forklaring i det væsentlige kunne lægges til grund for sagen, fandt Flygtningenævnet ikke grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemområdet ville være i reel risiko for overgreb fra de personer, som han efter sin egen forklaring havde deltaget i anholdelse af, mens han var medlem af Fidayeen Saddam. Flygtningenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren havde kunnet opholde sig i hjemområdet fra marts 2003, hvor det tidligere styre faldt og indtil sin udrejse i maj 2004, uden at have været udsat for repressalier fra disse personer, og ansøgeren havde ikke oplyst noget om, at hans familie efter hans udrejse skulle være blevet truet af sådanne personer. For så vidt angår repressalier fra modstandsgruppen bestående af tidligere medlemmer af Fidayeen Saddam fandt Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke kunne anses for at have været et højtprofileret medlem. Flygtningenævnet fandt under disse omstændigheder ikke tilstrækkelig grundlag for at antage, at ansøgeren ved tilbagevenden til hjemområdet ville være i reel risiko for asylbegrundende overgreb fra denne modstandsgruppe. Flygtningenævnet fandt herefter ikke, at ansøgeren ved tilbagevenden til hjemområdet ville være i forfølgelsesrisiko af de grunde, der er angivet i Flygtningekonventionen, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han ville være i reel risiko for dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Irak/2005/10
