Nævnet stadfæstede i november 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak, født 1959, samt fire børn. Indrejst i december 2002. Ansøgerens herboende ægtefælle handlede med smuglervarer, elektrisk udstyr, i Mosul, og havde derfor været fængslet af sikkerhedsmyndighederne. Ægtefællen udrejste af Irak og blev i februar 2001 meddelt opholdstilladelse (F-status) i Danmark. Efter ægtefællens udrejse af Irak, blev familiens bopæl opsøgt og ransaget af myndighederne. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er kurder, sunni-muslim, født i Arbil, og blandt andet havde boet i Mosul. Det lagdes endvidere til grund, at ansøgerens ægtefælle er araber og sunni-muslim. Ansøgeren henviste som væsentligste asylmotiv dels til egne forhold, herunder det blandede ægteskab, dels til ægtefællens forhold. Efter Saddam-styrets fald kunne det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak ville få problemer i relation til de konflikter, hun i 1998 havde med myndighederne på grund af sin ægtefælles forhold. Ved afgørelsen lagde Flygtningenævnet endvidere vægt på, at ansøgeren kunne opholde sig uden problemer i Irak fra 1998 til 2001. Det kunne heller ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak ville få asylrelevante problemer, fordi hendes ægtefælle er araber, medens hun er kurder. Flygtningenævnet kunne endvidere tiltræde Udlændingestyrelsens afgørelse af, at ansøgeren ikke kunne få asyl som konsekvens af ægtefællens asyl. Flygtningenævnet lagde herved blandt andet vægt på, at det ikke kunne antages, at ansøgerens ægtefælle – som følge af de væsentligt ændrede forhold i Irak - i dag ville opnå asyl, hverken efter den tidligere gældende eller den nugældende § 7 i udlændingeloven. De generelt usikre forhold i Irak kunne ikke føre til noget andet resultat. Irak/2004/89
