Nævnet stadfæstede i november 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak, født 1965. Indrejst i november 1999. Ansøgerens ægtefælle har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet lagde ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgerens konflikter med det tidligere styres myndigheder kunne begrunde asyl, allerede fordi dette styre nu er faldet. Det forhold, at ansøgeren under en tilbageholdelse i 1990 var udsat for voldsomme overgreb, kunne heller ikke begrunde asyl. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren efter løsladelsen opholdt sig syv år i landet, og at begrundelsen for hans flugt i 1997 ikke var overgrebene i 1990. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgerens værnepligtsunddragelse fra den tidligere irakiske hær kunne begrunde asyl, idet det fremgår af baggrundsmaterialet, at disse personer ikke risikerer straf eller forfølgelse. Uanset om ansøgeren under det tidligere styre var idømt en længere fængselsstraf for dokumentfalsk og værnepligtsunddragelse, kunne dette ikke begrunde asyl, allerede fordi styret nu er faldet. Flygtningenævnet fandt det ikke sandsynliggjort, at det irakiske efterretningsvæsen efterstræber eller forfølger ansøgeren. Den generelle situation i Irak kunne heller ikke begrunde asyl. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, at hjemvendte irakere ikke er i større risiko for overgreb end andre irakere. Flygtningenævnet lagde endvidere vægt på, at der ikke længere er begrænsninger i mulighederne for at rejse frit rundt i landet, og at irakere kan bosætte sig, hvor de vil. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren skulle meddeles asyl som en konsekvens af ægtefællens asyl. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at ægtefællens asyl måtte antages begrundet i forfølgelse fra Saddam Husseins styres side, hvorfor hun på nuværende tidspunkt ikke opfylder betingelserne for asyl. Irak/2004/88
