Nævnet stadfæstede i november 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak, født i 1972, samt tre børn. Indrejst i maj 2003. Ansøgerens ægtefælle havde været fængslet som følge af sin faders forhold. Efter hendes ægtefælles udrejse af Irak var ansøgeren flere gange blevet opsøgt af medlemmer af Baath-partiet, idet hendes ægtefælle var eftersøgt. Ansøgeren blev desuden chikaneret af naboer. Ultimo 2001 blev ansøgeren tilbageholdt af de irakiske myndigheder på en skole sammen med andre familier. Ansøgeren mente, at hun var blevet tilbageholdt som følge af ægtefællens forhold. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim, der er født, opvokset og har boet i Bagdad. Ansøgeren har ikke været medlem af noget politisk parti eller i øvrigt været politisk aktiv. Uanset om ansøgerens forklaring vedrørende naboers og myndighedernes henvendelse til hende og tilbageholdelsen af hende blev lagt til grund, fandtes dette ikke efter Saddam Husseins styrets fald at kunne begrunde asyl for hende efter udlændingelovens § 7. Det asylgrundlag, der førte til ægtefællens opholdstilladelse, fandtes efter Saddam Husseins styrets fald ikke længere at være til stede. Der kunne derfor ikke meddeles ansøgeren konsekvensstatus som følge af ægtefællens forhold. Uanset den generelt usikre situation i Irak anså nævnet efter baggrundsoplysningerne, herunder den seneste fact-finding rapport fra 1. – 8. september 2004, ikke de generelle forhold i Irak, herunder for kvinder, for asylbegrundende. På baggrund heraf fandt nævnet ikke, at der var konkret risiko for, at ansøgeren ville blive udsat for forfølgelse i hjemlandet, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Nævnet fandt heller ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerede dødsstraf eller ville blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende straf efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Irak/2004/85
