Nævnet meddelte i november 2004 opholdstilladelse (F-status) til en kvindelig statsborger fra Irak, født i 1949, samt et barn. Indrejst i april 2001. Ansøgeren havde haft konflikter med sin genbo, som ønskede at indlede et forhold til hende. Genboen var i familie med Saddam Hussein. Flygtningenævnet udtalte, at det blev lagt til grund, at ansøgeren er shiamuslim fra Bagdad-området, at ansøgeren ikke havde været politisk aktiv, at hun udrejste i december 1997 med sine to yngre sønner, da familien havde konflikter med Saddam Hussein-styret, og at de opholdt sig først i Jordan og senere i Syrien inden indrejsen i Danmark i april 2001. Det blev endvidere lagt til grund, at ansøgerens ægtefælle blev dræbt i 1990 efter forinden at have været tilbageholdt af myndighederne, at gerningsmanden blev frikendt i slutningen af 1991, og at ansøgeren, som formodede at myndighederne var involveret i drabet, ikke rejste erstatningskrav overfor gerningsmanden. Ansøgerens konflikt med genboen og Saddam Hussein-styret i øvrigt kunne ikke begrunde asyl. Det blev bemærket, at dette styre ikke længere var ved magten. Det var heller ikke noget holdepunkt for at antage, at ansøgeren skulle risikere overgreb eller repressalier fra den pågældende genbo. Ansøgerens antagelse herom beroede alene på formodninger og gisninger. Efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring for Flygtningenævnet, kunne et flertal af Flygtningenævnets medlemmer ikke afvise, at ægtefællens yngste bror havde foretaget et hævndrab mod gerningsmanden til drabet på ægtefællen eller et familiemedlem til gerningsmanden, at svogeren af samme grund var udrejst af landet, og at medlemmer af den anden familie ønskede at hævne svogerens drabshandling. Flertallet lagde vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet havde forklaret sammenhængende og troværdigt herom. Endvidere lagde flertallet vægt på, at ansøgeren ikke længere havde tilbageværende familiemedlemmer bortset fra en bror i Mosul, som ikke tidligere havde ønsket nogen kontakt med ansøgeren og hendes børn. Hertil kom at både ansøgerens forældre og svigerforældre var døde, ligesom hendes afdødes ægtefælles to brødre begge var udrejst af Irak. På denne baggrund kunne flertallet efter en samlet vurdering af ansøgerens forhold ikke afvise, at ansøgeren eller i hvert fald hendes to sønner, hvoraf den ene stadig var mindreårig, ved en tilbagevenden risikerede at blive udsat for hævndrab eller lignende repressalier. Det burde derfor ikke kræves, at hun vendte tilbage til hjemlandet. Irak/2004/84
