Nævnet stadfæstede i november 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak, født i 1968. Indrejst i september 1999. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er etnisk kurder fra Sulaimania, hvor ansøgeren havde boet frem til 1997 eller 1999. Ansøgeren havde været medlem af PUK siden 1984, og han var angiveligt fortsat medlem af PUK i Danmark. Ansøgeren havde som sit asylmotiv anført, at han ved en tilbagevenden til Irak frygtede for KDP og islamisterne, samt at han nu var kommet i modsætningsforhold til PUK. Ansøgeren blev under nævnsmødet meget nøje udspurgt om, hvorvidt han havde haft konkrete og individuelle konflikter, som kunne begrunde hans frygt. Ansøgeren havde ikke kunnet henvise til sådanne konflikter, men han havde fortrinsvis henvist til de generelle forhold i Irak. For så vidt angår frygten for KDP, havde ansøgeren henvist til, at han i sin tid i Irak blev beskyldt for at have bistået PUK’s efterretningstjeneste og herunder deltaget i overvågning af KDP’s kontorer mv. Disse beskyldninger, som ansøgeren heller ikke havde kunnet nærmere konkretisere, lå langt tilbage i tiden, og når henset til, at der i dag var sket en tilnærmelse mellem PUK og KDP, fandt Flygtningenævnet ikke, at der var grundlag for at antage, at ansøgeren af den grund risikerede at blive udsat for konkrete overgreb, som var asylbegrundende. For så vidt angik ansøgerens frygt for islamister, havde ansøgeren kun kunnet henvise til de generelle forhold og til, at alle vidste, at han havde talt imod islamisterne. Ansøgeren havde ikke nærmere kunne konkretisere, på hvilken måde hans kritik af PUK’s holdninger i dag skulle bringe ham i fare ved en tilbagevenden til Irak. De generelle forhold i Irak kunne ikke anses for asylbegrundende. Irak/2004/83
