Nævnet stadfæstede i oktober 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak, født 1982. Indrejst i maj 2002. Ved et tidligere nævnsmøde i marts 2004 havde ansøgeren fremstået som kraftigt påvirket af medicin, hvorfor Flygtningenævnet besluttede at udsætte sagen med henblik på at indhente oplysninger om ansøgerens tilstand, herunder om hvorvidt han ville være i stand til at gennemføre et nævnsmøde. Nævnet modtog i april 2004 en speciallægeerklæring, hvoraf fremgik, at ansøgeren ikke vil være i stand til at gennemføre et nævnsmøde. Flygtningenævnet behandlede herefter sagen på skriftligt grundlag. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren efter de foreliggende lægelige oplysninger ikke inden for rimelig tid ville være i stand til at afgive forklaring for nævnet og fandt derfor at sagen kunne afgøres på det foreliggende grundlag. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er etnisk turkmener. Ansøgeren havde ikke været politisk aktiv. Ansøgerens advokat havde i sit indlæg anført, at ansøgeren havde deltaget i borgerkrigen mellem tyrkere, arabere og kurdere, og at han som følge heraf vil blive udsat for hævn, hvis han vender tilbage. Flygtningenævnet kunne ikke lægge ansøgerens forklaring til sin advokat herom til grund. Flygtningenævnet lagde vægt på, at ansøgeren ikke havde oplyst herom ved indrejsen eller under Udlændingestyrelsens behandling af sagen. Ansøgeren havde som oprindelig asylmotiv anført, at han var udeblevet fra militærtjeneste, og at han havde været i modsætningsforhold til Saddam Husseins sikkerheds – og efterretningstjeneste, herunder fordi han skulle have afbrændt en bil tilhørende Baath-partiet og i april 2002 skulle have ødelagt et billede af Saddam Hussein. Efter Saddam Hussein styrets fald kan de problemer, ansøgeren angiveligt havde haft, ikke begrunde asyl. Flygtningenævnet bemærkede, at ansøgerens forklaringer om, hvad han skulle have været udsat for af overgreb fra det tidligere regimes side, var blevet udbygget efterhånden. Uanset om det lagdes til grund, at ansøgeren havde været udsat for overgreb i forbindelse med tilbageholdelse hos de tidligere irakiske myndigheder, fandt Flygtningenævnet ikke, at der er tale om overgreb af en sådan karakter, at ansøgeren opfylder betingelserne for at blive meddelt asyl. Flygtningenævnet bemærkede, at ansøgeren efter forklaringen til Udlændingestyrelsen sidst var tilbageholdt i 1998, og at han først udrejste i maj 2002. Den omstændighed, at ansøgerens forældre skulle være blevet dræbt i maj 2003 kan heller ikke bevirke, at ansøgeren skal meddeles asyl. Uanset de generelt usikre forhold i Irak, herunder for turkmenere, fandt Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren opfylder betingelserne for at blive meddelt asyl, hverken efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001. Ansøgerens helbredsmæssige forhold kunne ikke føre til et andet resultat. Irak/2004/80
