Koens og aeresrelateret forfoelgelse - Anden forfoelgelse
Politiske forhold
Nævnet meddelte i oktober 2004 opholdstilladelse (F-status) til en kvindelig statsborger fra Irak, født 1967. Indrejst i februar 2001. Flygtningenævnet lagde ved sin afgørelse til grund, at ansøgeren – indtil hun forlod Irak forud for sit ægteskab i 2001 – i mere end 10 år arbejdede som betroet medarbejder i Saddam Husseins paladser, at også andre i ansøgerens familie havde højtstående poster inden for regimet, samt at ansøgeren ved en tilbagevenden i dag ville være fraskilt og uden familiemæssigt netværk. Efter en samlet vurdering af ansøgerens situation fandt nævnet ikke, at der kunne bortses fra, at ansøgeren af disse grunde ved en tilbagevenden ville være i risiko for overgreb, hun ikke kunne søge myndighedernes beskyttelse imod. Ansøgeren meddeltes derfor opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001. Det bemærkedes, at ansøgeren ikke havde været profileret i en sådan grad, at der var grundlag for at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Irak/2004/78