Koens og aeresrelateret forfoelgelse - Anden forfoelgelse
Nævnet stadfæstede i september 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak, født i 1967, samt tre børn. Indrejst i november 2000. Ansøgeren er baptist og kristen af trosretning. Ansøgeren og hendes børn blev chikaneret af den muslimske befolkning, som betragtede dem som vantro. Børnene fik i skolen at vide, at de skulle gå med tørklæder. Ansøgerens ægtefælle blev tilbageholdt tre gange fra juli til oktober 1998 af de irakiske myndigheder. I november 1998 udrejste ansøgeren sammen med ægtefællen og deres børn til Jordan, hvorfra ægtefællen i oktober 1999 indrejste i Danmark. I august 2001 søgte ansøgeren asyl. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren som følge af sin trosretning ville være i risiko for en asylbegrundende forfølgelse i Irak. Flygtningenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at den chikane, ansøgeren havde forklaret om, ikke havde en karakter og intensitet, der kunne begrunde at ansøgeren skulle meddeles asyl. Flygtningenævnet lagde vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens rapport af januar 2004 fra ”Fact-finding Mission til Amman vedrørende asylrelevante forhold i Irak.” De seneste baggrundsoplysninger, herunder oplysningerne i Country Report fra april 2004 fra det britiske Home Office og UNHCR’s Country of Origin Information fra august 2004, kunne ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet bemærkede, at ansøgeren ikke havde profileret sig som kristen, og at situationen ikke skønnedes at være anderledes for ansøgeren end for andre kristne i Irak. Ansøgeren havde videre henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak ville få problemer på grund af sin ægtefælles forhold. Ansøgeren havde i den forbindelse forklaret, at ægtefællen af de irakiske myndigheder blev beskyldt for at have hjulpet to af sine søskende, der var medlemmer af det irakiske kommunistparti til omkring 1979, til at flygte fra Irak. Flygtningenævnet kunne ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak ville få asylbegrundende problemer på grund af ægtefællens forhold og udrejse af Irak. Flygtningenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgeren havde forklaret, at hun ikke personligt havde haft problemer i hjemlandet, herunder ej heller i forbindelse med ægtefællens tilbageholdelser, at det var muligt for ansøgeren og ægtefællen at sælge deres ejendom og andre værdier forud for udrejsen, at ansøgeren udrejste legitimeret med eget pas, der blev forevist myndighedspersoner i forbindelse med udrejsen, og at hun ikke søgte asyl straks ved indrejsen i Danmark. Flygtningenævnet fandt herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at ansøgeren var asylbegrundende forfulgt ved sin udrejse, eller at ansøgeren ville være i risiko for en sådan forfølgelse ved en tilbagevenden til hjemlandet. Oplysningerne vedrørende ansøgerens helbredstilstand og den omstændighed, at ansøgeren er kristen kvinde, kunne ikke føre til et ændret resultat. Irak/2004/74
