Irak200473

Nævnet stadfæstede i september 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak, født i 1974. Indrejst i januar 2003. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren som sit asylmotiv havde anført, at hun, mens hun var tilbageholdt af myndighederne under Saddam Husseins styre, blev udsat for seksuelle overgreb, og at hun ved en tilbagevenden til Irak frygtede at blive udsat for æresdrab fra sin families side, da de havde fået kendskab til overgrebene. Ansøgeren forklarede, at tilbageholdelserne skete som følge af, at ansøgerens ægtefælle efter sin udrejse var blevet eftersøgt af myndighederne. Flygtningenævnet kunne ikke lægge ansøgerens forklaring om tilbageholdelserne og hermed heller ikke forklaringen om seksuelle overgreb til grund. Flygtningenævnet lagde i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren efter sin egen forklaring blev skilt fra sin ægtefælle forud for hans udrejse af Irak i 1999, og at ægtefællen inden udrejsen havde giftet sig på ny. Nævnet fandt det på denne baggrund ikke sandsynligt, at myndighederne skulle have haft en sådan interesse i ansøgeren, at de skulle have haft tilbageholdt hende indtil flere gange. Dette forhold sammenholdt med ansøgerens noget usikre og skiftende forklaringer om tidspunkterne for og længden af tilbageholdelserne, førte til, at Flygtningenævnet forkastede ansøgerens forklaring. Hertil kom, at ansøgeren under sagen fremlagde en arrestordre, som var dateret på et tidspunkt, hvor ansøgeren efter sin forklaring til Udlændingestyrelsen allerede var i myndighedernes varetægt, og at ansøgeren overfor Flygtningenævnet ikke havde kunnet redegøre nærmere for, hvor hun havde opholdt sig på det pågældende tidspunkt. Det bemærkes i den forbindelse, at der efter ansøgerens tidsangivelser ifølge hendes forklaring under nævnsmødet er en længere periode på over 1 ½ år, som ansøgeren ikke kunne redegøre for. På denne baggrund fandt Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak ville være i risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. Udlændingelovens § 7, stk. 1. Nævnet fandt heller ikke, at ansøgeren havde behov for beskyttelse, jf. Udlændingelovens § 7, stk. 2. Det under nævnsmødet fremlagte brev fra ansøgerens moder, kunne ikke føre til andet resultat. Irak/2004/73