Nævnet stadfæstede i september 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Irak født i 1955 (M) og 1968 (K), samt et barn. Indrejst i juni 2001. Flygtningenævnet udtalte,at ansøgerne er kristne kaldæere fra Bagdad. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de blev chikaneret i hjemlandet på grund af deres tro, at den mandlige ansøger i oktober/november 1999 var tilbageholdt af de irakiske myndigheder, at den mandlige ansøgers forretning, hvorfra han solgte alkohol, i 1999 blev nedbrændt af myndighedspersoner eller muslimer, samt at de var udsat for indbrud i deres bopæl. Flygtningenævnet fandt imidlertid ikke, at disse forhold kunne begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, efter at Saddam Husseins styre ikke længere er ved magten i Irak. Flygtningenævnet fandt endvidere ikke, at der efter de foreliggende baggrundsoplysninger var grundlag for at antage, at ansøgerne risikerede forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7 som følge af deres kristne tro. Flygtningenævnet fandt ikke, at de nylige bombeangreb mod kristne kirker i Bagdad og Mosul foretaget af ukendte gerningsmænd i sig selv kunne begrunde en ændret vurdering heraf. Flygtningenævnet lagde herved lagt vægt på, at angrebene efter de foreliggende oplysninger i lighed med en række øvrige bombeattentater og skyderier med videre måtte anses som et led i den generelt ustabile situation i Irak. Flygtningenævnet bemærkede, at det forhold, at den kvindelige ansøger under opholdet i Danmark var blevet truet af en herboende iraker, ikke kunne føre til et andet resultat. Irak/2004/72
