Nævnet stadfæstede i september 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak, født 1951. Indrejst i november 2001. Ansøgeren havde forbindelse til religiøse folk i hjembyen. Sikkerhedstjenesten ønskede, at ansøgeren spionerede for tjenesten i det religiøse miljø. Ansøgeren blev under den seneste afhøring ved sikkerhedstjenesten truet med, at hans børn ville blive fængslet, såfremt han ikke samarbejdede. Ansøgeren nægtede at samarbejde, og han udrejste af hjemlandet kort tid herefter. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren havde kørt taxa frem til udrejsen og i denne forbindelse blandt andet befordrede prominente religiøse personer. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren derved havde profileret sig. Ansøgeren havde oplyst, at han under afhøring hos sikkerhedstjenesten under det tidligere regime havde overværet, at andre personer blev udsat for tortur. Flygtningenævnet fandt ikke, at sådanne forhold i dag i sig selv kunne være asylbegrundende. Flygtningenævnet fandt heller ikke, at de generelle forhold i Irak kunne begrunde asyl. Flygtningenævnet bemærkede, at oplysningerne om ansøgerens helbredsforhold ikke kunne ændre på vurderingen. Irak/2004/70
