Koens og aeresrelateret forfoelgelse - Anden forfoelgelse
Nævnet stadfæstede i januar 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak, født i 1979. Indrejst i december 2001. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren var etnisk turkmener og sunni-muslim fra Kirkuk-området, at ansøgeren ikke havde været politisk aktiv, og at ansøgeren ikke havde udført aktiviteter, der i sig selv havde været egnet til at profilere hende i forhold til myndighederne. Ansøgeren havde som asylmotiv henvist til, at hun ønskede at være sammen med sin ægtefælle, og at hendes forældres bopæl var blevet opsøgt af folk fra sikkerhedstjenesten under det daværende styre, fordi en person fra dette korps ønskede at blive gift med hende. Endelig havde ansøgeren overfor Flygtningenævnet yderligere påberåbt sig de generelt vanskelige økonomiske forhold og de generelt vanskelige forhold for etniske turkmenere i hjemlandet. Da det daværende styre ikke længere er ved magten, kunne de påberåbte konflikter med sikkerhedstjenesten og den pågældende person fra sikkerhedstjenesten ikke begrunde asyl. Ansøgeren fremstod i øvrigt uprofileret, og der var ikke holdepunkt for at antage, at hun skulle være blevet bragt i et asylbegrundende modsætningsforhold til kurdiske myndigheder eller lokalbefolkningen. Om de generelle forhold i Irak henviste Flygtningenævnet særligt til Udlændingestyrelsens rapport af januar 2004 fra ”Fact-finding mission til Amman vedrørende asylrelevante forhold i Irak”. Det fremgår af rapporten blandt andet, at den generelle situation er usikker. For så vidt angår de mange terrorangreb anføres det i rapporten, at alle kilder er enige om, at disse angreb retter sig mod koalitionsstyrkerne, internationale nødhjælpsorganisationer samt mod de irakere, der samarbejder med udlændinge. Ifølge rapporten er konfrontationerne i Irak hverken religiøst eller etnisk baserede. De skyldes derimod utilfredshed med besættelsesmagten. Irakere, der vender tilbage til Irak efter et udlandsophold, er ikke mål for angrebene. Flygtningenævnet fandt efter de foreliggende oplysninger, at der ikke var grundlag for at antage, at tilbagevendende irakere generelt er i større fare for at blive udsat for overgreb end andre irakere. Irakere kan efter det oplyste indrejse i Irak og bevæge sig frit rundt i hele landet. Hverken den omstændighed, at ansøgeren er etnisk turkmener eller de generelt vanskelige forhold i hjemlandet kunne på denne baggrund i sig selv begrunde asyl. Flygtningenævnet fandt på denne baggrund ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak kunne antages at være i risiko for en konkret og individuel forfølgelse, og ansøgeren opfyldte derfor ikke betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Irak/2004/7
