Nævnet stadfæstede i august 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak, født i 1972. Indrejst i januar 2002. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er etnisk kurder fra det nordlige Irak, at han forud for 1998 var partisan for KDP, og at han siden 1998 og indtil udrejsen arbejdede i KDP’s sikkerhedstjeneste. Flygtningenævnet bemærkede, at ansøgerens forklaring for nævnet om hans aktiviteter i KDP var fremtrådt som usammenhængende og til dels selvmodsigende. Ansøgeren havde ikke givet en troværdig forklaring på, hvorfor han i sin beskrivelse af sit asylmotiv i asylansøgningsskemaet havde beskrevet, at han selv deltog i tortur med videre, eller på uoverensstemmelserne mellem forklaringen til Udlændingestyrelsen og i nævnet. Uanset om ansøgerens egen deltagelse i tortur måtte antages at være uvis, fandt Flygtningenævnet, at det særligt efter ansøgerens forklaring til Udlændingestyrelsen måtte lægges til grund, at ansøgeren i forbindelse med sin tjeneste i KDP næsten dagligt havde afhentet personer, der skulle tortureres, og ledsaget dem til torturafdelingen, at han selv havde overværet tortur og henrettelse i adskillige tilfælde, og at ansøgeren havde kørt lig væk af de personer, der blev slået ihjel, og at der blandt disse også var civile personer. Flygtningenævnet lagde endvidere til grund, at ansøgeren, der havde påberåbt sig at have kendskab til meget følsomme oplysninger om KDP, måtte antages at have haft en betroet stilling med ansvaret for 12 personer og tæt kontakt til lederen af sikkerhedstjenesten. Flygtningenævnet fandt herefter ikke at kunne afvise, at ansøgeren besidder sådanne oplysninger, at han ved en tilbagevenden risikerede forfølgelse fra KDP, der isoleret set gjorde, at ansøgeren fandtes omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001. Flygtningenævnet fandt ikke, at det kunne lægges til grund, at denne risiko kun bestod i forhold til det nordlige Irak. Ansøgerens handlinger fandtes at være en sådan medvirken til tortur og drab, at ansøgeren var udelukket fra at opnå beskyttelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af Flygtningekonventionens artikel 1 F (a). Under henvisning til, at ansøgeren ved en eventuel tilbagevenden til Irak risikerede forfølgelse som omhandlet i udlændingelovens § 31, stk. 1, kunne han ikke udsendes tvangsmæssigt til Irak eller til et andet land, hvor han ikke var beskyttet mod videresendelse til Irak, jf. udlændingelovens § 31, stk. 1. Irak/2004/64
