Koens og aeresrelateret forfoelgelse - Anden forfoelgelse
Nævnet stadfæstede i januar 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak, født i 1953. Indrejst i august 2001. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren var kristen keldaner fra Bagdad-området, at hun ikke havde været politisk aktiv, og at ansøgeren ikke havde udført aktiviteter, der i sig selv havde været egnet til at profilere hende i forhold til myndighederne. Ansøgeren havde som asylmotiv påberåbt sig, at hun risikerede forfølgelse på grund af broderens aktiviteter, på grund af beskyldninger om prostitution samt på grund af ansøgerens religion og personlige forhold. Ansøgeren havde på en række punkter forklaret upræcist om sine aktiviteter og forhold forud for udrejsen, blandt andet vedrørende broderens status og nærmere aktiviteter, vedrørende navn og status med hensyn til broderens ven, vedrørende tilbageholdelsen, herunder hvem, der stod herfor samt de påberåbte overgreb, vedrørende udrejsen, herunder finansieringen heraf, samt vedrørende broderens skæbne. Under disse omstændigheder kunne Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at ansøgeren på grund af broderens forhold skulle være profileret i et sådant omfang, at hun var blevet bragt i et modsætningsforhold til de nuværende magthavere, politiske grupperinger eller lokalbefolkningen. Endvidere er det daværende styre ikke længere ved magten, og broderens forhold kunne derfor ikke begrunde asyl. Hertil kom, at ansøgeren i øvrigt fremstod uprofileret. De påberåbte beskyldninger om prostitution kunne heller ikke begrunde asyl. Dels måtte der antages at have været tale om løse beskyldninger fra de personer, som tilbageholdt ansøgeren. Dels havde ansøgeren udbygget sin forklaring herom under mødet i Flygtningenævnet. På denne baggrund kunne det ikke antages, at ansøgeren skulle fremstå som prostitueret i hjemlandet. Om de generelle forhold i Irak henviste Flygtningenævnet særligt til Udlændingestyrelsens rapport af januar 2004 fra ”Fact-finding mission til Amman vedrørende asylrelevante forhold i Irak”. Det fremgår af rapporten blandt andet, at den generelle situation er usikker. For så vidt angår de mange terrorangreb anføres det i rapporten, at alle kilder er enige om, at disse angreb retter sig mod koalitionsstyrkerne, internationale nødhjælpsorganisationer samt mod de irakere, der samarbejder med udlændinge. Ifølge rapporten er konfrontationerne i Irak hverken religiøst eller etnisk baserede. De skyldes derimod utilfredshed med besættelsesmagten. Irakere, der vender tilbage til Irak efter et udlandsophold, er ikke mål for angrebene. Flygtningenævnet fandt efter de foreliggende oplysninger, at der ikke var grundlag for at antage, at tilbagevendende irakere generelt er i større fare for at blive udsat for overgreb end andre irakere. Irakere kan efter det oplyste indrejse i Irak og bevæge sig frit rundt i hele landet. Hverken den omstændighed, at ansøgeren er kristen keldaner eller de generelt vanskelige forhold for kvinder i hjemlandet kan på denne baggrund i sig selv begrunde asyl. Flygtningenævnet fandt på denne baggrund ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak kunne antages at være i risiko for en konkret og individuel forfølgelse, og ansøgeren opfyldte derfor ikke betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Irak/2004/6
