Nævnet stadfæstede i august 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Irak, født 1968 M og 1974 K, samt to børn. Indrejst i december 2002. Ansøgerne har forklaret at deres problemer begyndte i 1995/1996, da den mandlige ansøgers søskende udrejste på grund af chikane. Herefter opsøgte medlemmer af Baath-partiet dagligt den mandlige ansøger med henblik på at hverve ham til Jerusalem-hæren. Den lokale mukhtar opkrævede siden 1995/1996 dagligt bestikkelse af den mandlige ansøger. I 2000 døde den mandlige ansøgers mor på hospitalet på grund af komplikationer som følge af sukkersyge i kombination med et brud på armen, som hun blev tilføjet ved, at et medlem af Baath-partiet skubbede den mandlige ansøgers far ind i moderen, hvorved hun faldt. Efter den 11. september 2001 blev kristne, herunder familien, udsat for verbal chikane fra befolkningens side. Den mandlige ansøger og hans kristne kolleger blev fyret fra deres arbejdsplads. Muslimer gav udtryk for, at kristne spiste svinekød og drak. Muslimer forgiftede og dræbte på den måde en kalkun, som ansøgeren havde i sinde at give sin søn. Muslimerne forsøgte at få familien til at konvertere. Den kvindelige ansøger blev på gaden hele tiden udsat for verbale trusler og nedsættende udtalelser om kristendom, hvorfor hun til sidst var bange for at gå ud uden sin mand. En muslim ringede konstant til ansøgeren for at få hende til at gå ud sammen med ham. Den mandlige ansøger forklarede i øvrigt, at han i Irak havde været fængslet tre gange i forbindelse med desertion fra militæret, episoden med hans mor og i forbindelse med et spørgsmål om et statsborgerbevis. Ved en af fængslingerne blev ansøgeren udsat for tortur. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgerne er kristne kaldæere fra Bagdad. Flygtningenævnet kunne ikke lægge den mandlige ansøgers forklaring om tre fængslinger og tortur i forbindelse hermed til grund. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at den mandlige ansøger først under samtalen med advokaten og under mødet i nævnet havde forklaret herom, og at forklaringen ikke var nærmere underbygget. Uanset om Flygtningenævnet i øvrigt i det væsentlige lagde ansøgernes forklaringer til grund om henvendelser fra de tidligere irakiske myndigheder, kunne disse forhold ikke begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, da Saddam Husseins styre ikke længere er ved magten i Irak. Den chikane, ansøgerne efter deres forklaringer havde været udsat for i hjemlandet på grund af deres kristne tro, fandt Flygtningenævnet ikke var af en sådan karakter og intensitet, at den kunne begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet fandt ikke, at der efter de foreliggende baggrundsoplysninger var grundlag for at antage, at ansøgerne risikerede forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller havde krav på beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af deres kristne tro. Flygtningenævnet fandt ikke, at de nylige bombeangreb mod kristne kirker i Bagdad og Mosul foretaget af ukendte gerningsmænd i sig selv kunne begrunde en ændret vurdering heraf. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at angrebene efter de foreliggende oplysninger i lighed med en række øvrige bombeattentater og skyderier med videre måtte anses som et led i den generelt ustabile situation i Irak. På denne baggrund fandt nævnet heller ikke grundlag for at imødekomme ansøgernes subsidiære påstand om udsættelse af sagen på grund af sikkerhedssituationen for kristne i Irak. Irak/2004/58
