Nævnet stadfæstede i juli 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak, født i 1980. Indrejst i februar 2003. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er kurder og sunni-muslim fra Mosul. Flygtningenævnet fandt ikke, at det forhold, at familien til to henrettede personer havde truet med at dræbe ansøgeren, kunne medføre asyl, idet dette måtte anses for at være en privatretlig konflikt. Hvis ansøgeren ikke kan opnå myndighedernes beskyttelse fremgår det af baggrundsoplysningerne, at klanen kan yde beskyttelse og finde løsninger, der involverer medlemmer i de respektive klaner. Flygtningenævnet fandt det ikke sandsynliggjort, at mulighederne for mægling ved klanens hjælp var udelukket. De generelle forhold i Irak kunne heller ikke begrunde asyl. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, at der ikke er grundlag for at antage, at tilbagevendende irakere generelt skulle være i større fare for at blive udsat for overgreb end andre irakere, ligesom de efter det oplyste kan indrejse i Irak og bevæge sig frit rundt i landet. Flygtningenævnet fandt på denne baggrund ikke, at ansøgeren opfyldte betingelserne for at få meddelt asyl i medfør af den nugældende udlændingelovs § 7. Flygtningenævnet fandt efter baggrundsoplysningerne ikke grundlag for at udsætte behandlingen af sagen, indtil sikkerhedssituationen i Mosul er afklaret. Irak/2004/57
