Irak200456

Nævnet stadfæstede i juni 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak, født i 1976. Indrejst i oktober 2002. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren havde anført, at hun på grund af sine brødres forhold var fængslet fra 1993 til 1997, og at hun under fængslingen havde mistet synet, angiveligt som følge af, at hun blev udsat for skarpt lys og stærk lugt, der havde medført, at hendes øjne sved. Nævnet bemærkede, at ansøgerens fængsling og de overgreb, hun måtte være udsat for i den periode, ikke nu kunne begrunde asyl under hensyn til styrets fald og de dermed ændrede forhold. Ansøgeren havde desuden påberåbt sig sin situation som enlig, synshandicappet kvinde uden netværk i Irak. Nævnet bemærkede hertil, at ansøgerens udrejse til Syrien var blevet arrangeret af hendes moster og dennes ægtefælle, hos hvem hun havde boet i flere år. Nævnet lagde således til grund, at ansøgeren ved udrejsen havde haft et netværk i Irak, og at hun også under sit ophold i Syrien havde haft forbindelser til mosteren. I øvrigt bemærkedes, at det fremgår af forarbejderne til udlændingelovens § 7, stk. 2, at udlændinge, som ikke har ret til at opholde sig her i landet, i princippet ikke har ret til at blive i landet med henblik på forsat at kunne modtage lægelig, social eller anden form for hjælp fra staten, men at en afgørelse om udsendelse af en sådan udlænding under helt særlige omstændigheder på grund af tvingende humanitære grunde kan medføre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Det fremgår videre af lovens forarbejder, at det ikke har været hensigten med bestemmelsen i udlændingelovens § 7, stk. 2, at der i sådanne tilfælde skal meddels beskyttelsesstatus. I disse ganske særlige tilfælde vil der i stedet kunne meddeles humanitær opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 9 b. Flygtningenævnet fandt således ikke grundlag for at antage, at ansøgeren opfyldte betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Irak/2004/56