Irak200453

Nævnet stadfæstede i juni 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak, født i 1982. Indrejst i september 2002. Omkring september 2001 blev ansøgeren pålagt at møde op på sikkerhedstjenestens kontor i Irak med henblik på indmeldelse i Baath-partiet. Her blev han udsat for fysiske og seksuelle overgreb, ligesom han blev tvunget til at se på, mens andre blev tortureret. Ansøgeren begyndte efter de seksuelle overgreb at fatte interesse for mænd. Ansøgeren har efter sin indrejse i Danmark modtaget psykologhjælp på grund af de overgreb han var udsat for. Flygtningenævnet udtalte, at uanset om ansøgerens forklaring vedrørende faderens samarbejde med og aktiviteter for Saddam Hussein-regimet, forklaringen om tortur med seksuelle overgreb samt ansøgerens homoseksualitet kunne lægges til grund, kunne disse forhold ikke anses for at være asylbegrundende. Nævnet lagde vægt på, at ansøgerens fader stadig bor og driver forretning i Kirkuk. Nævnet anså det derfor ikke for sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak skulle risikere asylbegrundende forfølgelse som følge af faderens forhold. Nævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren efter de ændrede magtforhold i Irak ikke kunne nære begrundet frygt for at blive udsat for yderligere overgreb fra myndighederne ved en tilbagevenden. Vedrørende homoseksualiteten bemærkede nævnet, at det fremgår af baggrundsmaterialet, herunder Home Office Country Report fra april 2004 om Irak, at homoseksualiteten mellem voksne ikke er strafbart i Irak. Nævnet anså det derfor ikke for sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak vil risikere asylbegrundende forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller dødsstraf, tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Irak/2004/53