Nævnet meddelte i juni 2004 opholdstilladelse (F-status) til et ægtepar fra Irak, født i 1964 (M) og født i 1968 (K), samt tre børn. Indrejst i december 2001. Den mandlige ansøger har blandet andet forklaret, at han har arbejdet på et hospital, hvor der blev foretaget tvangsmæssige amputationer. Han har dog selv nægtet at udføre beordrede amputationer, hvilket føret til trusler om henrettelser og tilbageholdelser. Flygtningenævnet fandt, at ansøgerens forklaringer kunne lægges til grund. Den mandlige ansøger blev af myndighederne og af bestemte personer i hjemlandet betragtet som modstander af regimet, fordi han deserterede fra hæren, blev betragtet som deltager i intifadaen i 1991 og nægtede at udføre handlinger for styret, som han som læge ikke kunne stå inde for. Disse forhold førte til beslutningen om at flygte fra Irak. Den mandlige ansøger har under opholdet i Danmark sendt et faxbrev til en rådgiver for Muktadr Al-Sadr, fordi ansøgeren ikke kunne accepterede den magtudøvelse, pågældende på det seneste havde udført i Al-Najaf. Flygtningenævnet kunne efter en helhedsvurdering af disse forhold, sammenholdt med den omstændighed, at den mandlige ansøger i en længere årrække havde været overlæge på et hospital, hvor der blev udført strafmæssige amputationer, ikke afvise, at ansøgerne var i et sådant modsætningsforhold til personer eller grupper i hjemlandet, at ansøgerne ville risikere alvorlige overgreb ved en tilbagevenden til Irak. Flygtningenævnet fandt derfor, at ansøgerne opfyldte betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. bekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001. Irak/2004/52
