Nævnet stadfæstede i juni 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig irakisk statsborger, født i 1959 Indrejst i oktober 2001.Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er kristen fra Kirkuk. Nævnet lagde i det væsentlige ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet fandt ikke, at den omstændighed, at ansøgeren i maj/juni 2001 havde nægtet at efterkomme en ordre fra Baath-partiet om at udføre en terroraktion, kunne begrunde asyl. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at Saddam Husseins styre ikke længere er ved magten i Irak. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer fandt ikke, at ansøgeren, på grund af sit mangeårige medlemskab af Baath-partiet og sine aktiviteter for partiet samt forfremmelse til områdeansvarlig i maj 2001, ved en tilbagevenden risikerede asylbegrundende forfølgelse. Flertallet lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde deltaget i ransagninger, afhøringer eller fysiske overgreb mod personer. Flertallet fandt ikke, at den af ansøgeren påberåbte frygt for hævnaktioner fra to personer og deres klaner kunne begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Uanset om det lagdes til grund, at de to personer på grund af ansøgerens flugt måtte have afsonet en længerevarende fængselsstraf, fandt flertallet, at dette var et forhold af privatretlig karakter, der ikke havde en sådan styrke, at det kunne begrunde asyl. Flygtningenævnet fandt ikke, at de generelle forhold i Irak i sig selv var asylbegrundende. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at det af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at tilbagevendende irakere ikke er i større risiko for at blive udsat for overgreb end andre irakere, og at irakere efter det oplyste kan indrejse i Irak, og bevæge sig frit rundt i hele landet. Den omstændighed, at ansøgeren er kristen kunne ikke i sig selv begrunde asyl. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer fandt ikke, at den af ansøgerens påberåbte subjektive frygt, var således begrundet i objektive omstændigheder, at den kunne medføre opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001. Irak/2004/51
