Nævnet meddelte i juni 2004 opholdstilladelse (F-status) til en mandlig statsborger fra Irak, født i 1973. Indrejst i september 2001. I hjemlandet var ansøgeren blevet afhørt og tilbageholdt af politiet og sikkerhedstjenesten flere gange som følge af sin broders udrejse i 1997/1998. Under tilbageholdelserne hos sikkerhedstjenesten havde ansøgeren været udsat for fysiske overgreb. En anden af ansøgerens brødre var i 1990/1991 blevet henrettet og i 1998/1999 forsvandt en tredje af ansøgerens brødre. Under nævnets behandling i januar 2003 besluttede nævnet at udsætte sagen på indhentelse af en torturundersøgelse. I en erklæring fra Retsmedicinsk Institut blev det konkluderet, at der var såvel fysiske som psykiske fund forenelige med tortur som oplyst. Sagen har været afgjort ved skriftlig votering. Flygtningenævnet udtalte, at efter konklusionen i erklæringen af juli 2003 fra Retsmedicinsk Institut kunne ansøgerens forklaring om asylmotivet, herunder at han under tilbageholdelserne i 1998 og 2001 var udsat for tortur, lægges til grund. De divergenser, der måtte være i forklaringerne, kunne således antages at være forårsaget af ansøgerens psykiske tilstand. Det måtte videre lægges til grund, at ansøgeren led af en stærk subjektiv frygt, og da det måtte antages, at torturudøverne fortsat befandt sig i ansøgerens hjemområde, måtte ansøgerens frygt karakteriseres som velbegrundet. Flygtningenævnet fandt herefter, at ansøgeren, uanset den ændrede situation i Irak efter det tidligere styres fald, opfyldte betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001. Irak/2004/50
