Nævnet stadfæstede i januar 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Irak, født i 1965 (M) og 1982 (K). Indrejst i januar 2001 (M) og september 2001 (K). Flygtningenævnet lagde til grund, at den mandlige ansøger var etnisk araber og shia-muslim, samt at han opholdt sig i Irak indtil intifadaen i 1991. Han havde aldrig været medlem af eller aktiv for politiske eller religiøse partier eller organisationer. Ved indrejsen i Danmark havde han som asylmotiv henvist til, at han var udeblevet fra aftjening af værnepligt, som han blev indkaldt til i 1984. Den kvindelige ansøger var shia-muslim og født i Irak. Da hun var ni år gammel flygtede hun med familien til Iran, hvor hun herefter havde opholdt sig indtil udrejsen til Danmark. Ved indrejsen i Danmark havde hun som asylmotiv henvist til, at hendes ægtefælle og fader var eftersøgt af Saddan Hussein styret. Hendes fader havde været medlem af Al-Dawa partiet og fængslet i Irak. Flygtningenævnet fandt ikke grundlag for som følge af den ændrede situation i Irak efter Saddam Husseins styrets fald at hjemvise sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. Efter at styret er faldet, fandtes de påberåbte forhold ikke at kunne begrunde opholdstilladelse, hverken for den mandlige eller den kvindelige ansøger. Flygtningenævnet henviste til Udlændingestyrelsens rapport af januar 2004 fra ”Fact-finding mission til Amman vedrørende asylrelevante forhold i Irak”. Det fremgår af rapportens punkt 5.4.2, at uprofilerede modstandere af det tidligere styre ikke er i risiko for forfølgelse. Af rapportens punkt 3.4 fremgår, at værnepligtsunddragere fra den gamle irakiske hær ikke risikerer straf. Det fremgår endvidere af Udlændingestyrelsens rapport blandt andet, at den generelle situation er usikker. For så vidt angår de mange terrorangreb anføres det i rapporten, at alle kilder er enige om, at disse angreb retter sig mod koalitionsstyrkerne, internationale nødhjælpsorganisationer samt mod de irakere, der samarbejder med udlændinge. Irakere, der vender tilbage til Irak efter et udlandsophold, er ikke mål for angrebene. Flygtningenævnet fandt efter de foreliggende oplysninger, at der ikke er grundlag for at antage, at tilbagevendende irakere generelt er i større fare for at blive udsat for overgreb end andre irakere. Irakere kan efter det oplyste indrejse i Irak og bevæge sig frit rundt i hele landet. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgerne havde sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Irak kunne antages at være i risiko for en konkret og individuel forfølgelse, blandt andet på grundlag af den mandlige ansøgers broder, som forfulgt og dræbt af Saddam Hussein styret nu har fået en plads opkaldt efter sig i hjembyen, hvilket havde ført til anonyme telefonopkald til den mandlige ansøgers brødre, som fortsat bor i hjembyen, idet der i disse opkald alene var givet udtryk for utilfredshed med, at en plads havde fået navn efter den afdøde broder. Ansøgerne opfyldte derfor ikke betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Irak/2004/5
