Nævnet stadfæstede i maj 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak, født i 1963. Indrejst i februar 2003. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren oprindelig som asylmotiv havde angivet frygt for forfølgelse som følge af sin nægtelse af at lade sig rekruttere til Jerusalem hæren. Efter styrets fald fandtes dette ikke længere at kunne begrunde asyl. Ansøgeren havde videre påberåbt sig, at han som mandæer er undertrykt og risikerer forfølgelse som følge af sit religiøse tilhørsforhold. Den beskikkede advokat havde med bistand fra ansøgeren fremskaffet kilder, der omtalte overgreb på mandæer. Af Udlændingestyrelsens fact finding rapport af januar 2004 fremgår det, at en kilde har givet udtryk for, at mandæer og sabæere ikke har problemer, jf. pkt. 5.2.1 i rapporten. Tilsvarende fremgår det af ”Rapport från Migrationsverketets og Utlänningsnämdens utredningsresa” af december 2003, at mandæerne havde et godt forhold til Saddam Hussein, og at deres risiko for forfølgelse ikke er blevet påvirket negativt af den nuværende situation. Det udtales endvidere i samme rapport, at mandæerne respekteres som religiøst mindretal. Uanset de af advokaten påberåbte kilder fandtes der på denne baggrund ikke grundlag for at antage, at de generelle forhold for mandæer kunne begrunde asyl. Ansøgeren havde boet i Bagdad, hvor mandæerne ifølge den overfor nævnte svenske rapport har deres hovedtempel og en social klub. Ansøgeren havde ikke forud for sin udrejse været udsat for overgreb eller en chikane af et sådant omfang, at det kunne begrunde asyl. Ansøgeren har fortsat familie, der opholder sig i Bagdad. Herefter fandtes der ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden ville risikere en forfølgelse på grund af sin religiøse overbevisning, som kunne føre til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgerens oplysninger om, at hans ene søster var blevet kidnappet og var blevet tvunget til at konvertere til islam kunne ikke føre til et andet resultat. Om de generelle forhold i Irak henviste Flygtningenævnet særligt til Udlændingestyrelsens rapport af januar 2004 fra ”Fact-finding mission til Amman vedrørende asylrelevante forhold i Irak”. Det fremgår af rapporten blandt andet, at den generelle situation er usikker. For så vidt angår de mange terrorangreb anføres det i rapporten, at alle kilder er enige om, at disse angreb retter sig mod koalitionsstyrkerne, internationale nødhjælpsorganisationer samt mod de irakere, der samarbejder med udlændinge. Irakere, der vender tilbage til Irak efter et udlandsophold, er ikke mål for angrebene. Flygtningenævnet fandt efter de foreliggende oplysninger, at der ikke var grundlag for at antage, at tilbagevendende irakere generelt er i større fare for at blive udsat for overgreb end andre irakere. Irakere vil efter det oplyste kunne indrejse i Irak og bevæge sig frit rundt i hele landet. Da der heller ikke er grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden ville risikere at blive udsat for forhold, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. Irak/2004/46
