Nævnet stadfæstede i maj 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak, født i 1961. Indrejst i januar 2002. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren som asylmotiv havde angivet, at han ved en tilbagevenden til Irak frygtede forfølgelse fra islamiske fundamentalisters side som følge af, at han er kristen assyrer og er uddannet diakon. Ansøgeren har under samtalen med Udlændingestyrelsen oplyst, at han ikke havde problemer forud for udrejsen, bortset fra at han af den muslimske befolkning blev kaldt vantro. Ansøgeren havde under samtalen med den beskikkede advokat udbygget denne forklaring og oplyst om chikane i videregående omfang. Uanset om det blev lagt til grund, at ansøgeren havde været udsat for chikane forud for udrejsen, fandtes denne ikke at have haft et sådant omfang eller intensitet, at den kunne begrunde asyl. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger var der ikke grundlag for at antage, at kristne assyrer efter styrets fald havde problemer af et sådant omfang, at de generelle forhold for kristne assyrer kunne begrunde asyl, jf. herved Udlændingestyrelsens fact finding rapport af januar 2004, afsnit 5.2 samt ”Rapport från Migrationsverketets og Utlänningsnämdens utredningsresa” af december 2003, side 19 øverst. Det forhold, at ansøgeren var uddannet og havde fungeret som diakon i Irak samt var blevet præsteviet i Danmark, kunne ikke føre til et andet resultat. De af ansøgeren påberåbte problemer med Baath-partiet som følge af ansøgerens brødres udrejse fandtes ikke efter styrets fald at være asylrelevante. Om de generelle forhold i Irak henviste Flygtningenævnet særligt til Udlændingestyrelsens rapport af januar 2004 fra ”Fact-finding mission til Amman vedrørende asylrelevante forhold i Irak”. Det fremgår af rapporten blandt andet, at den generelle situation er usikker. For så vidt angår de mange terrorangreb anføres det i rapporten, at alle kilder er enige om, at disse angreb retter sig mod koalitionsstyrkerne, internationale nødhjælpsorganisationer samt mod de irakere, der samarbejder med udlændinge. Irakere, der vender tilbage til Irak efter et udlandsophold, er ikke mål for angrebene. Flygtningenævnet fandt efter de foreliggende oplysninger, at der ikke var grundlag for at antage, at tilbagevendende irakere generelt var i større fare for at blive udsat for overgreb end andre irakere. Efter det oplyste vil irakere kunne indrejse i Irak og bevæge sig frit rundt i hele landet. Flygtningenævnet fandt herefter ikke, at ansøgeren opfyldte betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Irak/2004/45
