Nævnet stadfæstede i april 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak, født i 1968 i Kuwait Indrejst i september 2001. Flygtningenævnet fandt, at ansøgeren måtte anses for irakisk statsborger, idet faderen efter ansøgerens forklaring var irakisk statsborger. Nævnet henviste herved til § 4 i den irakiske lov om statsborgerskab. Flygtningenævnet kunne ikke lægge ansøgerens forklaring om i Kuwait under golfkrigen i 1990-1991 at have foretaget aktiviteter vendt mod Irak til grund. Nævnet bemærkede herved, at ansøgeren dels havde afgivet divergerende oplysninger herom, dels at ansøgerens forklaring, henset til ansøgerens forhold som etnisk bedoon, i sig selv heller ikke forekom sandsynlig. Om de generelle forhold i Irak henviste Flygtningenævnet særligt til Udlændingestyrelsens rapport af januar 2004 fra ”Fact-finding mission til Amman vedrørende asylrelevante forhold i Irak”. Det fremgår af rapporten blandt andet, at den generelle situation er usikker. For så vidt angår de mange terrorangreb anføres det i rapporten, at alle kilder er enige om, at disse angreb retter sig mod koalitionsstyrkerne, internationale nødhjælpsorganisationer samt mod de irakere, der samarbejder med udlændinge. Irakere, der vender tilbage til Irak efter et udlandsophold, er ikke mål for angrebene. Flygtningenævnet fandt efter de foreliggende oplysninger, at der ikke var grundlag for at antage, at tilbagevendende irakere generelt er i større fare for at blive udsat for overgreb end andre irakere. Irakere kan efter det oplyste indrejse i Irak og bevæge sig frit rundt i hele landet. Flygtningenævnet fandt på denne baggrund ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak kunne antages at være i risiko for en konkret og individuel forfølgelse som følge af, at han var født og havde boet i Kuwait, og ansøgeren opfyldte derfor ikke betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Irak/2004/40
