Nævnet stadfæstede i april 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak, født i 1979. Indrejst i marts 2002. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim. Han havde ikke været medlem af politiske eller religiøse partier og organisationer. Flygtningenævnet kunne endvidere lægge til grund, at ansøgeren havde været medlem af ”Fursan” og haft vagtopgaver samtidig med, at han arbejdede i faderens restaurant. Flygtningenævnet fandt ikke at kunne lægge til grund, at ansøgeren til kort før udrejsen havde deltaget i anholdelser for sikkerhedstjenesten. Flygtningenævnet lagde vægt på, at ansøgeren intet havde forklaret herom under Udlændingestyrelsens behandling af sagen, og at hans forklaring herom for nævnet ikke havde været overbevisende. Ansøgeren havde ved indrejsen som asylmotiv anført, at han frygtede konsekvenserne af at have unddraget sig hvervning til Jerusalem-hæren. Efter Saddam Hussein-styrets fald kunne dette ikke tillægges asylretlig relevans. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgerens vagttjeneste for Fursan havde profileret ansøgeren på en sådan måde, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet som følge heraf ville risikere at blive udsat for en forfølgelse, der var omfattet af udlændingelovens § 7. Den omstændighed, at ansøgerens fætter havde været militsleder i Jash, kunne heller ikke bevirke, at ansøgeren ville risikere at blive forfulgt ved en tilbagevenden til hjemlandet. Flygtningenævnet lagde vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens fact-finding rapport af januar 2004 og Udlændingestyrelsens notat vedrørende Jash af 14. januar 2004. Om de generelle forhold i Irak henviste Flygtningenævnet særligt til Udlændingestyrelsens rapport af januar 2004 fra ”Fact-finding mission til Amman vedrørende asylrelevante forhold i Irak”. Det fremgår af rapporten blandt andet, at den generelle situation er usikker. For så vidt angår de mange terrorangreb anføres det i rapporten, at alle kilder er enige om, at disse angreb retter sig mod koalitionsstyrkerne, internationale nødhjælpsorganisationer samt mod de irakere, der samarbejder med udlændinge. Irakere, der vender tilbage til Irak efter et udlandsophold, er ikke mål for angrebene. Flygtningenævnet fandt efter de foreliggende oplysninger, at der ikke var grundlag for at antage, at tilbagevendende irakere generelt var i større fare for at blive udsat for overgreb end andre irakere. Irakere kunne efter det oplyste indrejse i Irak og bevæge sig frit rundt i hele landet. Irak/2004/39
