Irak200433

Nævnet stadfæstede i marts 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak, født i 1968. Indrejst i februar 2002. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren ved indrejsen forklarede, at han frygtede de daværende irakiske myndigheder, fordi han ikke gav møde i Al-Quds hær, som han havde set sig nødsaget til at lade sig indskrive i i 2002. Efter Saddam Hussein-styrets fald kunne det ikke antages, at dette asylmotiv længere havde relevans. Ansøgeren havde såvel under sagens behandling som i Flygtningenævnet oplyst, at han fra 1986 til 1996 som menig havde været tilknyttet de kurdiske militærenheder i Mosul, som kæmpede for det irakiske styre. Ansøgeren havde for nævnet oplyst, at han i den nuværende situation frygtede forfølgelse fra de kurdiske partier som følge heraf, og fordi hans farbroder var klanleder og militsleder. Flygtningenævnet kunne ikke antage, at ansøgerens deltagelse i de nævnte militser, som ophørte i 1996, kunne medføre, at han risikerede asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet lagde vægt på, at han alene var menig, at militærenhederne omfattede et meget stort antal soldater, og at tjenesten ophørte i 1996. Ansøgeren havde oplyst, at hele hans familie fortsat opholdt sig i Mosul, herunder også den nævnte farbroder, og at der ikke var sket familien noget. Uanset at situationen i området er spændt, fandt Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren under de omstændigheder under de nuværende forhold risikerede konkret og individuel forfølgelse. Flygtningenævnet fandt ikke, at der i denne vurdering burde tages hensyn til den risiko, at situationen muligvis vil udvikle sig anderledes, når koalitionsstyrkerne trækker sig ud af Irak. Om de generelle forhold i Irak henviste Flygtningenævnet særligt til Udlændingestyrelsens rapport af januar 2004 fra ”Fact-finding mission til Amman vedrørende asylrelevante forhold i Irak”. Det fremgår af rapporten blandt andet, at den generelle situation er usikker. For så vidt angår de mange terrorangreb anføres det i rapporten, at alle kilder er enige om, at disse angreb retter sig mod koalitionsstyrkerne, internationale nødhjælpsorganisationer samt mod de irakere, der samarbejder med udlændinge. Flygtningenævnet fandt efter de foreliggende oplysninger, at der ikke var grundlag for at antage, at tilbagevendende irakere generelt er i større fare for at blive udsat for overgreb end andre irakere. Irakere kan efter det oplyste indrejse i Irak og bevæge sig frit rundt i hele landet. På denne baggrund kunne oplysningerne om de generelt vanskelige forhold i hjemlandet heller ikke i sig selv begrunde asyl. Irak/2004/33