Nævnet stadfæstede i marts2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak, født i 1968. Indrejst i juli 2001. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim og er født og opvokset i Basra. Ansøgeren havde ved indrejsen som asylmotiv påberåbt sig frygt for konsekvenserne af unddragelse af indkaldelse til militærtjeneste og havde yderligere henvist til, at han havde afsonet tre års fængselsstraf for dokumentfalsk. Efter de ændrede forhold i Irak fandt Flygtningenævnet ikke, at de påberåbte forhold kunne begrunde asyl, hvilket ansøgeren under nævnsmødet erklærede sig enig i. Ansøgeren havde oplyst, at han havde fysiske mén og psykisk havde det dårligt som følge af fængslingen, men Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren personligt havde været udsat for forhold, som gjorde en eventuel subjektiv frygt velbegrundet. Ansøgeren havde for nævnet henvist til, at han ved en tilbagevenden frygtede at blive efterstræbt af ekstremistiske tilhængere af Al-Sadr og havde herved henvist til, at han telefonisk havde fået oplyst, at hans broder, der som korsanger havde været med til at prise Saddam Hussein, angiveligt er blevet dræbt på åben gade af ukendte personer. Ansøgeren formodede, at disse personer var tilhængere af Al-Sadr, og at den samme gruppe angiveligt havde kastet håndgranater ind i familiens hus, hvor familiemedlemmer sad og nød spiritus, og hvor en søster blev dræbt. Flygtningenævnet bemærkede, at de nævnte forhold ikke var nærmere underbygget af ansøgeren, og at det alene byggede på formodninger, at ekstremistiske shia-muslimer stod bag de omtalte episoder. Da ansøgeren var helt uprofileret såvel politisk som religiøst, kunne det ikke antages, at ansøgeren risikerede at blive personligt efterstræbt ved en tilbagevenden med baggrund i familiemedlemmers forhold. Flygtningenævnet fandt heller ikke grundlag for at antage, at ansøgeren skulle stå i et asylbegrundende modsætningsforhold til ægtefællens familie. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger er der ikke grundlag for at antage, at tilbagevendende irakere generelt er i større fare for at blive udsat for overgreb end andre irakere. Irakere kan efter det oplyste indrejse i Irak og bevæge sig frit rundt i hele landet. Da Flygtningenævnet efter det anførte ikke fandt, at ansøgeren ved en tilbagevenden kunne antages at risikere konkret og individuel forfølgelse, og da den påberåbte subjektive frygt ikke kunne medføre en anden vurdering, opfyldte ansøgeren ikke betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Irak/2004/32
