Nævnet stadfæstede i marts 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak, født i 1971. Indrejst i juni 2002. Ansøgeren havde sammen med to brødre deltaget i intifadaen i 1991. Ansøgeren blev i den forbindelse anholdt og sad fængslet fra 1991 til 1997. Han blev under fængselsopholdet udsat for tortur. I forbindelse med optøjer under sørgedagen 40 dage efter mordet på Mohammed Al-Sadr den 1. april 1999, blev ansøgeren såret af et skud affyret af sikkerhedsstyrker. Efter at være blevet behandlet på privathospital og en efterfølgende rekonvalescensperiode, hvorunder ansøgeren holdt sig skjult for myndighederne hos forskellige slægtninge, rejste ansøgeren til Bagdad, hvor han boede hos sin onkel. Ansøgeren udrejste i 2002. Ved en eventuel tilbagevenden frygter ansøgeren de personer, der i sin tid havde skudt ham, idet de tilhører bestemte klaner, som støttede det tidligere regime, og som har stor indflydelse i ansøgerens lokalområde. Flygtningenævnet kunne lægge til grund, at ansøgeren var fængslet i perioden 1991-1997 som følge af sin deltagelse i intifadaen samt militærunddragelse. Flygtningenævnet kunne ikke lægge ansøgerens forklaring til grund om, at han efter en skudepisode i april 1999 på en markedsplads ved en moske var forfulgt af myndighederne. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren havde oplyst, at han ikke deltog i optøjerne, men stod udenfor familiens forretning og blev ramt af et skud, idet myndighederne skød mod de tilstedeværende. Flygtningenævnet lagde videre vægt på, at ansøgerens forklaringer om episoden og det efterfølgende forløb havde været upræcise, og at ansøgeren først udrejste tre år efter episoden. Flygtningenævnet fandt endvidere ikke grundlag for at antage, at ansøgeren i dag efter Saddam Husseins styres fald risikerer forfølgelse fra tilhængere af Saddam Husseins styre som følge af de pågældendes frygt for hævn fra ansøgerens side. Ansøgerens forklaring om, at hans søskende var forsvundet under ukendte omstændigheder i forbindelse med krigshandlingerne i 2003, og at familiens hus er konfiskeret, kunne ikke føre til den antagelse, at personer/grupper med tilknytning til det tidligere regime ville forfølge familien. Da Flygtningenævnet således ikke fandt, at ansøgeren ved en tilbagevenden risikerede asylbegrundende forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse, dog således at der efter de ændrede forhold i Irak ikke var grundlag for i udsendelsesbeslutningen at fastsætte vilkår for politiets håndtering af afgørelsen om tvangsmæssig udsendelse. Irak/2004/31
