Nævnet stadfæstede i januar 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak, født i 1948. Indrejst i august 2000. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren var shiamuslim fra Bagdad. Efter krigen i marts/april 2003 og etableringen af et nyt styre under ledelse af CPA var ansøgerens konflikter med Saddam Husseins regime ikke længere asylrelevante. Ansøgeren havde i Flygtningenævnet anført, at han ikke turde vende tilbage, dels fordi han på grund af sine talrige afhøringer hos Baath partiet, efterretningstjenesten og andre fra det tidligere regime, ville blive mistænkt for at have været spion for disse, og dels fordi folk ville tro, at han var velhavende, når han vendte tilbage fra udlandet efter flere år, hvorfor han ville blive overfaldet af kriminelle. Flygtningenævnet kunne imidlertid ikke lægge til grund, at ansøgeren skulle blive betragtet som spion for det tidligere regime. Ansøgerens betragtninger herom forekom konstruerede og usandsynlige, særligt henset til ansøgerens og hans families fortid og tilknytning til kommunistpartiet. Det fremgår af Udlændingestyrelsens fact-finding rapport af januar 2004, at den generelle situation er usikker. For så vidt angår de mange terrorangreb anføres det i rapporten, at alle kilder er enige om, at disse angreb retter sig mod koalitionsstyrkerne, internationale nødhjælpsorganisationer samt mod de irakere, der samarbejder med udlændinge. Irakere, der vender tilbage til Irak efter et udlandsophold, er ikke mål for angrebene. Flygtningenævnet fandt efter de foreliggende oplysninger, at der ikke var grundlag for at antage, at tilbagevendende irakere generelt er i større fare for at blive udsat for overgreb end andre irakere. Irakere kan efter det oplyste indrejse i Irak og bevæge sig frit rundt i hele landet. Flygtningenævnet fandt på denne baggrund ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak kunne antages at være i risiko for en konkret og individuel forfølgelse. Irak/2004/3
