Nævnet stadfæstede i marts 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak, født i 1958. Indrejst i 2001. Ansøgeren er sunni-muslim. Ansøgeren havde i en årrække før sin udrejse i efteråret 2001 været højt placeret embedsmand i et irakisk ministerium, ligesom han i en periode i begyndelsen af 1990'erne optrådte på irakisk TV som ekspert. Ansøgeren havde endvidere været medlem af Baath-partiet og officer under militærtjeneste i 1980´erne. Ansøgeren havde som oprindeligt asylmotiv henvist til, at han frygtede forfølgelse fra myndighedernes side, fordi han blev beskyldt for at være spion for USA, idet han i forbindelse med et studieophold i Indien i efteråret 2000 angiveligt skulle have givet informationer til de amerikanske myndigheder. Under studieopholdet havde ansøgeren opsøgt den amerikanske ambassade med henblik på at få informationer om muligheden for at studere i USA. En kollega, som ansøgeren opholdt sig sammen med i Indien, overværede dette besøg. Omkring ½ år efter ansøgerens hjemkomst til Irak blev han indkaldt til afhøring af Baath-partiet. Som asylmotiv nu havde ansøgeren henvist til, at han frygtede forfølgelse fra befolkningens side, idet han var blevet kendt som myndighedsperson blandt andet ved sin optræden på TV. Flygtningenævnet kunne ikke lægge til grund, at ansøgeren ved sin udrejse blev forfulgt på grund af spionage. Det forekom ikke sandsynligt, at ansøgeren først skulle være blevet afhørt cirka ½ år efter sin tilbagevenden fra Indien, hvis han blev mistænkt for spionage. Hertil kom, at det heller ikke forekom sandsynligt, at ansøgeren i efteråret 2000 skulle have opsøgt et amerikansk konsulat i Indien, mens en person, som han kun havde kendt i 4 dage, så på. Selvom det kunne lægges til grund, at ansøgeren kort før sin udrejse blev afhørt af de irakiske myndigheder, var det Flygtningenævnets vurdering, at dette ikke i dag kunne medføre asyl. Flygtningenævnet lagde her vægt på de væsentligt ændrede forhold i Irak. Det var således ikke sandsynligt, at ansøgeren skulle være kommet i et sådant modsætningsforhold til det daværende styre, at han i dag skulle være i risiko for at blive forfulgt ved sin tilbagevenden til Irak af Saddam tro personer eller af kommende magthavere. Flygtningenævnet kunne heller ikke lægge til grund, at ansøgeren ville være i risiko for asylrelevant forfølgelse fra lokalbefolkningen – herunder kurdere i Kirkuk – blot fordi han var araber, og fordi han havde været højt placeret embedsmand. Det forhold, at ansøgeren havde været medlem af Baath-partiet og officer i 1980'erne kunne ikke føre til noget andet resultat. Flygtningenævnet lagde herved til grund, at det – som det fremgår af side 14 i Udlændingestyrelsens fact-finding rapport fra januar 2004 – var almindeligt som officer og højtplaceret embedsmand at være medlem af Baath-partiet, ligesom ansøgerens militære karriere lå mange år tilbage i tiden. Om de generelle forhold i Irak i øvrigt henviste Flygtningenævnet særligt til Udlændingestyrelsens rapport af januar 2004 fra ”Fact-finding mission til Amman vedrørende asylrelevante forhold i Irak”. Det fremgår blandt andet af rapporten, at den generelle situation er usikker. For så vidt angår de mange terrorangreb anføres det i rapporten, at alle kilder er enige om, at disse angreb retter sig mod koalitionsstyrkerne, internationale nødhjælpsorganisationer samt mod de irakere, der samarbejder med udlændinge. Irakere, der vender tilbage til Irak efter et udlandsophold, er ikke mål for angrebene. Flygtningenævnet fandt efter de foreliggende oplysninger, at der ikke var grundlag for at antage, at tilbagevendende irakere generelt er i større fare for at blive udsat for overgreb end andre irakere. Irakere kan efter det oplyste indrejse i Irak og bevæge sig frit rundt i hele landet. Hverken den omstændighed, at ansøgeren var sunni-muslim og araber eller de generelt vanskelige forhold i hjemlandet kunne på denne baggrund i sig selv begrunde asyl. Flygtningenævnet fandt herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at ansøgeren var asylbegrundende forfulgt ved sin udrejse, eller at ansøgeren ville være i risiko for en sådan forfølgelse ved en tilbagevenden til hjemlandet. Ansøgeren opfyldte herefter ikke betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæstede derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Irak/2004/29
