Koens og aeresrelateret forfoelgelse - Anden forfoelgelse
Nævnet stadfæstede i januar 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak, født i 1928. Indrejst i august 2001. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren var etnisk assyrer og kristen fra Bagdad-området, at ansøgerens nu afdøde ægtefælle var kristen keldaner, at hun ikke havde været politisk aktiv, og at ansøgeren ikke havde udført aktiviteter, der i sig selv havde været egnet til at profilere hende i forhold til myndighederne. Ansøgeren havde som asylmotiv påberåbt sig, at hun risikerede forfølgelse på grund af sønnens aktiviteter samt på grund af ansøgerens religion og personlige forhold. Ansøgeren havde ikke været i stand til at forklare nærmere om sønnens status og aktiviteter. Af de grunde, der var anført vedrørende datterens sag kunne Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at ansøgeren på grund af sønnens forhold skulle være profileret i et sådant omfang, at hun var blevet bragt i et modsætningsforhold til de nuværende magthavere, politiske grupperinger eller lokalbefolkningen. Endvidere er det daværende styre ikke længere ved magten, og sønnens forhold kunne ikke begrunde asyl. Hertil kom, at ansøgeren i øvrigt fremstod uprofileret. Om de generelle forhold i Irak henviste Flygtningenævnet særligt til Udlændingestyrelsens rapport af januar 2004 fra ”Fact-finding mission til Amman vedrørende asylrelevante forhold i Irak”. Det fremgår af rapporten blandt andet, at den generelle situation er usikker. For så vidt angår de mange terrorangreb anføres det i rapporten, at alle kilder er enige om, at disse angreb retter sig mod koalitionsstyrkerne, internationale nødhjælpsorganisationer samt mod de irakere, der samarbejder med udlændinge. Ifølge rapporten er konfrontationerne i Irak hverken religiøst eller etnisk baserede. De skyldes derimod utilfredshed med besættelsesmagten. Irakere, der vender tilbage til Irak efter et udlandsophold, er ikke mål for angrebene. Flygtningenævnet fandt efter de foreliggende oplysninger, at der ikke var grundlag for at antage, at tilbagevendende irakere generelt er i større fare for at blive udsat for overgreb end andre irakere. Irakere kan efter det oplyste indrejse i Irak og bevæge sig frit rundt i hele landet. Hverken den omstændighed, at ansøgeren er assyrer og kristen eller de generelt vanskelige forhold for kvinder i hjemlandet kan på denne baggrund i sig selv begrunde asyl. Flygtningenævnet fandt på denne baggrund ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak kunne antages at være i risiko for en konkret og individuel forfølgelse, og ansøgeren opfyldte derfor ikke betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Irak/2004/2
