Nævnet stadfæstede i januar 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak, født i 1974. Indrejst i marts 2002. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren var shiamuslim fra området ved Naseriya. Flygtningenævnet kunne i det hele ikke fæste lid til ansøgerens forklaring om sit asylmotiv, idet ansøgeren havde forklaret udbyggende og usandsynligt. Endvidere havde han fortiet, at han havde søgt asyl under en anden identitet i Østrig, og han havde først forklaret om en helt anden flugtvej til Danmark. Dette var først kommet frem, efter at ansøgerens fingeraftryk var fundet af de østrigske myndigheder. Ansøgeren havde således først i sin forklaring til politiet og i sit asylskema anført, at han søgte asyl, fordi shiamuslimer bliver forfulgt i Irak, og i asylskemaet havde han svaret ”nej” til spørgsmålet om konflikter i hjemlandet. Først i samtalen med Udlændingestyrelsen havde ansøgeren forklaret blandt andet, at han, da han meldte sig efter først at være udeblevet fra genindkaldelse til militæret, blev indrulleret i Fedayeen Saddam og gjorde tjeneste i to måneder, inden han flygtede. Ansøgerens forklaring blandt andet om rekrutteringen til Fedayeen Saddam var heller ikke i sig selv sandsynlig, blandt andet henset til hans personlige og militære baggrund, jf. herved Udlændingestyrelsens fact-finding rapport af august 2002. På den anførte baggrund kunne Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at der var forhold i ansøgerens fortid og baggrund, der ville sætte ham i nogen asylretlig relevant risiko, hvis han vendte tilbage til Irak, heller ikke under de nu forandrede forhold i landet. De generelt vanskelige forhold i Irak for tiden kunne ikke begrunde asyl i Danmark. Irak/2004/19
