Irak200418

Nævnet stadfæstede i februar 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak, født i 1976. Indrejst i juli 2001. Ansøgeren havde oplyst, at hendes asylmotiv var, at hun for det første frygtede en person, som var fra sikkerhedstjenesten – fordi hun havde afvist hans tilnærmelser og herunder var kommet til at ramme ham med en kniv. Endvidere frygtede ansøgeren sin fader og familien i øvrigt, dels fordi hun på grund af personens tilnærmelser havde bragt skam over familien, dels fordi hun i Danmark havde indgået ægteskab uden at bede familien om tilladelse. Vedrørende frygten for den pågældende person bemærkede Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaringer under sagen om den pågældende havde været noget divergerende. Uanset om forklaringen lagdes til grund, fandt nævnet ikke, at ansøgeren risikerede asylbegrundende forfølgelse fra den pågældende. Nævnet lagde herved vægt på, at den pågældende ikke efter det tidligere styres fald ville have mulighed for at udnytte de magtmuligheder, der måtte have ligget i hans tilknytning til sikkerhedstjenesten, og at det ikke kunne antages, at personen selv ville have mulighed for at udsætte ansøgeren for overgreb, hun ikke kunne beskyttes imod. Vedrørende forholdet til familien havde ansøgeren forklaret, at hendes broder hjalp hende til at flygte, idet de økonomiske midler blev fremskaffet ved indsamling i familien, og at hendes fader på dette tidspunkt var tilbageholdt af myndighederne. Ansøgeren havde ikke modtaget trusler fra familiens side. Ansøgeren havde videre forklaret, at personen fra sikkerhedstjenesten ikke rørte hende fysisk, og at hun afværgede tilnærmelserne ved hjælp af kniven. En vurdering af disse omstændigheder måtte føre til, at familien ikke var vred på ansøgeren, og at det der var overgået hende, ikke havde en sådan karakter, at familien vil se sig nødsaget til at begå æresdrab mod ansøgeren. Hvad angår ansøgerens ægteskab med en herboende iraker, havde ansøgeren oplyst, at hun ikke vidste, hvordan familien ville reagere. Henset hertil og til, at ansøgeren ikke havde haft mulighed for at bede familien om tilladelse til ægteskabet, kunne det ikke antages, at familien, som havde hjulpet ansøgeren ud af landet, ville begå overgreb mod hende som følge af ægteskabet. Efter det anførte fandt nævnet ikke, at det kunne antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Irak/2004/18