Koens og aeresrelateret forfoelgelse - Anden forfoelgelse
Nævnet stadfæstede i februar 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak, født i 1959. Indrejst i august 2001. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er etnisk araber og sabi/kristen af trosretning. Ansøgeren havde ikke været medlem af politiske eller religiøse partier og havde heller ikke været politisk aktiv. Ansøgeren havde som sit asylmotiv angivet frygt for overgreb fra de drabsmænd og deres familier, som i sin tid dræbte hendes bror, og fra dennes familie. Ansøgeren havde endvidere henvist til sin trosretning samt til de generelt vanskelige forhold for kvinder i Irak. Efter de oplysninger om forholdene for religiøse grupper og minoriteter som fremgår af Udlændingestyrelsens rapport af januar 2004 fra ”Fact-finding mission til Amman vedrørende asylrelevante forhold i Irak”, fandt Nævnet ikke grundlag for at antage, at ansøgeren ville være i risiko for asylbegrundende forfølgelse som følge af sin tro ved en tilbagevenden til Irak. Nævnet fandt ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak ville blive udsat for asylbegrundende forfølgelse på grund af forhold, der relaterede sig til drabet på hendes broder. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at broderen blev dræbt i 1994, og at den chikane, som ansøgeren havde forklaret, at hun blev udsat for, mens hun endnu boede i Irak, ikke havde en sådan karakter eller intensitet, at der var tale om asylbegrundende forfølgelse. For så vidt angik ansøgerens stilling som værende en kvinde, der vender tilbage fra et ophold i Danmark, bemærkede nævnet, at det af ovennævnte rapport fremgår, at irakere, der vender tilbage til Irak efter et udlandsophold, ikke er mål for de angreb, som finder sted i Irak mod blandt andet koalitionsstyrkerne og de irakere, der samarbejder med udlændinge. Det fremgår endvidere, at irakere, der vender tilbage fra Europa, ikke er i større fare end den gennemsnitlige iraker. Nævnet bemærkede i øvrigt, at ansøgeren fortsat havde familie i Baghdad. På denne baggrund fandt nævnet ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak ville være i risiko for en konkret og individuel forfølgelse, som var omfattet af udlændingelovens § 7. Irak/2004/17
