Koens og aeresrelateret forfoelgelse - Anden forfoelgelse
Nævnet meddelte i februar 2004 opholdstilladelse (F-status) til en kvindelig statsborger fra Irak, født i 1971, samt tre børn. Indrejst i januar 2000 (ansøgeren) og i november 2001 (ansøgerens børn). Ansøgeren indrejste i Danmark som familiesammenført med en herboende ægtefælle. I maj 2000 og i august 2001 tog ansøgeren til Irak for at sørge for, at hendes børn kunne indrejse i Danmark. Børnene indrejste i Danmark i november 2001. Idet ansøgerens ægtefælle begyndte at behandle ansøgeren og børnene dårligt i Danmark, gik hun til de danske myndigheder for at fortælle om problemerne og for at søge om separation. Ansøgeren flyttede herefter for sig selv på en hemmelig adresse. Ansøgerens broder var imod, at ansøgeren boede alene, hvorfor han ønskede, at ansøgeren skulle flytte ind til ham. Som følge af at ansøgeren var flyttet alene og havde klaget over broderen og ægtefællen til de danske myndigheder, er ansøgerens herboende broder flere gange fremkommet med trusler – både overfor ansøgeren telefonisk og overfor ansøgerens søstre, om at han ville slå ansøgeren ihjel, idet hun havde vanæret familien og vendt familien ryggen. Ansøgerens familie i hjemlandet skulle også ønske at slå ansøgeren ihjel som følge af ansøgerens handlinger. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer fandt i det væsentlige, at kunne lægge ansøgerens forklaring for nævnet til grund. Ansøgerens asylmotiv var herefter, at ansøgeren som enlig frasepareret kvinde med mindreårige børn var i konflikt med familien, fordi hun til de danske sociale myndigheder havde oplyst om sin fraseparerede ægtefælles overgreb mod familien, og havde villet levet alene med børnene og havde fortalt om sin broders trusler i anledning af dette. Nævnets flertal måtte efter ansøgerens forklaring lægge til grund, at hendes subjektive frygt for at vende tilbage til Irak var velbegrundet, idet den tilbageværende familie i Irak og den herboende broder havde truet med at slå hende ihjel. Efter oplysningerne i baggrundsmaterialet, herunder navnlig Udlændingestyrelsens rapport fra fact-finding mission til Amman den 1.-3. december 2003 om de aktuelle forhold indenfor politi og retsvæsen samt om, at en kvinde, der har konflikt med sin familie, ikke har mulighed for at opnå beskyttelse, fandt nævnets flertal, at det ikke burde kræves, at ansøgeren under de nuværende forhold vendte tilbage til Irak. Irak/2004/15
