Nævnet stadfæstede i januar 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak, født i 1973. Indrejst i oktober 2001. I oktober 2001 kritiserede ansøgeren Saddam Hussein over for kollegaer. To dage efter blev han tilbageholdt. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren var etnisk araber og shia-muslim. Han havde aldrig været medlem af eller aktiv for politiske eller religiøse partier eller organisationer. Ansøgeren havde været ansat på en statsklinik og på universitetet. Ved indrejsen i Danmark påberåbte ansøgeren sig som sit asylmotiv forfølgelse af Saddam Hussein styret, fordi han havde nægtet at deltage i Jerusalemhæren og over for venner havde kritiseret Saddam Hussein. Flygtningenævnet fandt ikke grundlag for som følge af den ændrede situation i Irak efter Saddam Husseins styrets fald at hjemvise sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. Efter at styret er faldet, fandtes de påberåbte forhold, herunder at ansøgeren havde kritiseret styret og i den anledning været tilbageholdt nogle dage, og at han angiveligt efterfølgende skulle være dømt til døden i absentia, ikke at kunne begrunde opholdstilladelse. Den omstændighed, at der er ustabile forhold i Irak i dag, og at den fremtidige udvikling, især når amerikanerne trækker sig ud af Irak, er meget usikker, kunne heller ikke begrunde opholdstilladelse. Flygtningenævnet bemærkede herved, at det blandt andet af Udlændingestyrelsens rapport af januar 2004 fra ”Fact-finding mission til Amman vedrørende asylrelevante forhold i Irak” fremgår, at den generelle situation er usikker. For så vidt angår de mange terrorangreb anføres det i rapporten, at alle kilder er enige om, at disse angreb retter sig mod koalitionsstyrkerne, internationale nødhjælpsorganisationer samt mod de irakere, der samarbejder med udlændinge. Irakere, der vender tilbage til Irak efter et udlandsophold, er ikke mål for angrebene. Flygtningenævnet fandt efter de foreliggende oplysninger, at der ikke var grundlag for at antage, at tilbagevendende irakere generelt er i større fare for at blive udsat for overgreb end andre irakere. Irakere kan efter det oplyste indrejse i Irak og bevæge sig frit rundt i hele landet. Flygtningenævnet fandt på denne baggrund ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak kunne antages at være i risiko for en konkret og individuel forfølgelse. Ansøgeren opfyldte derfor ikke betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Irak/2004/11
